Uddannelseshjørnet – ISES træningsprincipper

Af: Astrid Skou

Foto: Unsplash.com

01 januar 2019
Members only

Uddannelseshjørnet – ISES´ ti træningsprincipper

I uddannelseshjørnet tager Astrid Skou fat i relevante emner om uddannelse af vores islandske heste og os selv som omdrejningspunkt. For at gøre os klogere på at træne vores heste på hestens præmisser og ruste os til at træffe vigtige beslutninger om uddannelse og træning på et så kvalificeret grundlag som muligt.

 

De ti principper er udarbejdet af Dr. Andrew McLean og Dr. Paul McGreevy i samarbejde med ISES. Principperne er ikke tænkt som en opskrift på, hvordan hesten skal trænes, men er derimod tænkt som et fundament, der skal være til stede i en hvilken som helst træningssituation, uanset træningstilgang, for at sikre hestens og træneres optimale sikkerhed og trivsel. Dette er fundamentale principper som al træning og håndtering af heste bør opfylde. Både så vi får det bedst mulige resultat, men også så processen på vej mod det ønskede resultat, foregår på en så hestevelfærdsmæssig forsvarlig måde som muligt.

 

 

 

Principperne dikterer ikke, hvorvidt man skal træne efter den ene eller den anden træningsskala. Eller hvorvidt træneren hælder til at tage udgangspunkt i positiv eller negativ forstærkning i sin træningstilgang. Hovedformålet er at udbrede en forståelse for den essentielle viden, som må ligge til grund for enhver slags træning, hvis denne skal kunne lykkes – og med den betingelse at hestens velfærd og sikkerhed ikke bliver negligeret i processen.

På denne måde kan heste og ryttere være trygge og sikre i træningen. Derudover kan hest og rytter også undgå de kommunikationsproblemer, som oftest er årsagen til frustration i rytterne, og som resultat ofte leder til mindre hestevenlig adfærd og træningsmetoder. Kommunikationsproblemerne kan opstå, når træneren mangler forståelse for hestens natur og adfærd eller for korrekt brug af læringsteori og signaler.

“Og meget ofte vil man opleve, at man kommer til at tilskrive sin hest menneskelige egenskaber, at man kommer til at bruge et signal til to forskellige svar eller noget helt tredje, som er årsag til at kommunikationen mellem træner og hest bliver forstyrret.”

 

1) Sikkerhed

Det første princip går på, at der i al træning må tages hensyn til menneskers og hestes sikkerhed. Det virker måske åbenlyst, men det er i virkeligheden sværere end som så, da der er rigtig mange faktorer, som skal tages med i betragtning. Blandt andet må træneren sørge for sikker og korrekt brug af udstyr, god håndtering og præcis brug af signaler for at undgå potentielt katastrofale misforståelser.

2) Hestens natur

Andet princip omhandler hensyn til hestens natur. Heri ligger nødvendigheden af, at hestens naturlige basale behov, såsom fodring, bevægelse og selskab, opfyldes. Det omhandler i høj grad selve hesteholdet og de forhold, hesten står opstaldet under. Tilsidesættelse af hestens basale behov, kan være en signifikant stressfaktor, som går ud over hestevelfærden. Hvis først hesten er stresset, kan der derudover også lettere opstå de potentielt farlige situationer.

3) Forståelse for hestens sanser og mentale evner

Forståelse for hestens sanser og mentale evner, er det tredje princip. Dette kan være en prøvelse, da træneren skal kunne sætte sig ud over menneske-logikken og huske, at en hest er en hest, og at den sanser sine omgivelser anderledes og tænker markant anderledes end mennesker.

Antropomorfisme er et begreb, som dækker over menneskers tilskrivninger af menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige væsner – som for eksempel heste. Antropomorfisme er således en af de helt store syndere, når det gælder miskommunikation mellem heste og mennesker. Ved at tilskrive hestene karakteristika, de ikke er i besiddelse af, tager træneren udgangspunkt i evner og tanker, som hesten, i sin natur, ikke har. Derved vil træneren kunne overse tegn på, at hesten ikke har forstået, at den ikke er tilpas, at den har smerter og så videre, fordi dens reaktionsmønster tillægges en anden og mere menneskelig betydning.

4) Hestens følelsesmæssige tilstand

Dernæst, i princip nummer fire, skal hestens følelsesmæssige tilstand tages med i betragtning. Her gælder det netop om at kunne læse hesten og dens tegn på ubehag, ophidselse og stress. Hvis hesten udviser tegn på dette, ved vi fra forskning på området, at hestens evne til indlæring reduceres markant. Misforståelser vil således opstå, og derefter kan træningen hurtigt løbe af sporet. At have en rolig og mentalt afslappet og klar hest er altid forudsætning for, at træningen kan lykkes.

5) Habituation og desensibilisering

Det femte princip går på en korrekt brug af habituation og desensibilisering i træningen. Habituation er betegnelsen for, at hesten holder op med at reagere på situationer og stimuli. Dette kan i sagens natur være en god ting eller en knap så god ting afhængigt af, hvilke stimuli hesten bliver habitueret til. For eksempel er det ønskværdigt, at hesten bliver habitueret til trafik, men mindre ønskværdigt at hesten bliver habitueret til rytterens hjælpere og holder op med at svare. Dette kan ske, hvis rytteren ikke bruger signalerne korrekt, og hesten derved desensibiliseres mere og mere over tid, indtil den til sidst er habitueret til rytterens signaler.

6 & 7) Klassisk og operant betingning

Dette leder os til de to næste principper, det sjette og det syvende, som omhandler korrekt brug af klassisk og operant betingning. Klassisk betingning bygger på en sammenkobling af en biologisk stimulus, oftest mad, og en anden stimulus, som indikerer, at maden kommer.
Operant betingning bygger på en sammenkobling af hestens respons på en stimulus og den deraf følgende konsekvens. I træningen af heste er det meget ofte sådan, vi arbejder. Vi lægger et pres på hesten, i form af pres fra schenkel, sæde, tøjle eller hvad det måtte være i den pågældende situation. Når hesten svarer med den ønskede handling, letter vi trykket som en konsekvens. Hesten får sin belønning i form af det lettede tryk.

9) Shaping

Det niende princip omhandler shaping. Det betyder, at træningen må bygges op i små elementer, således at hesten har størst mulig chance for at forstå, hvad der forventes af den. Her er det også vigtigt at tænke over at have en gennemgående logik i brug af signaler. Viden om hestens anatomi kan for eksempel være en stor hjælp til at forstå, hvor signalerne helst skal ligge for, at det er lettest for hesten at svare korrekt.

Den korrekte brug af signaler i træningen, er en forudsætning for en let kommunikation. Et signal skal kun betyde en ting og være knyttet til et rigtigt svar. Signalerne skal være lette at kende fra hinanden, og signaler for forskellige svar skal ikke anvendes akkurat på samme tid. Dette ses ofte ved samling af hestene, at der rides både med schenkler i et frem-signal og samtidig holder sæde og tøjler hesten tilbage i et stop-signal. Hesten vil aldrig kunne svare disse to modsatrettede signaler rigtigt på samme tid, og som konsekvens får man miskommunikation og konfliktadfærd.

10) Selvbæring under træning

Det tiende og sidste princip omhandler selvbæring i hesten under træning. Begrebet selvbæring dækker i denne kontekst over en “automatpilot-tænkning”, hvor hesten lærer, at adfærdsreaktioner til signalerne skal være vedvarende, indtil den får et nyt signal.

Hesten skal fortsætte i det tempo, den retning, den takt, den gangart og den form, som den bliver bedt om, uden at være afhængig af konstante signaler fra rytteren. På denne måde undgår man også, at hesten habitueres til signalerne. Dette opnås kun ved en god forståelse for læringsteorien og korrekt brug af signaler som nævnt i de foregående principper.

“Principperne er ikke tænkt som en opskrift på, hvordan hesten skal trænes, men er derimod tænkt som et fundament, der skal være til stede i en hvilken som helst træningssituation…”

ISES´ ti træningsprincipper er således ikke en formel for, hvordan træningen af heste skal foregå. Hvilke signaler man bruger til hvilke svar, eller om man bruger positiv eller negativ forstærkning er ikke dikteret i disse principper. Derimod giver principperne et billede af, hvilket forståelses-fundament som træneren må stå på, hvis træningen af hesten skal foregå som et samarbejde. Det er meget gode principper at have i baghovedet, når man træner hesten uanset træningsform. Og meget ofte vil man opleve, at man kommer til at tilskrive sin hest menneskelige egenskaber, at man kommer til at bruge et signal til to forskellige svar eller noget helt tredje, som er årsag til at kommunikationen mellem træner og hest bliver forstyrret. Der kan ligge mange ting til grund, og det kan være ganske udfordrende at prøve at finde frem til, hvori miskommunikationen ligger.

Du kan læse mere om ISES´ træningsprincipper på deres hjemmeside www.equitationscience.com. Derudover gennemgås de meget grundigt i bogen Equitation Science, som er forfattet af de samme, som er hjernerne bag de ti træningsprincipper  – Dr. Andrew McLean og Dr. Paul McGreevy. Det er meget spændende læsning, som varmt kan anbefales.

 

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.