Min rejse på den islandske hest startede på en sød rød hoppe, som jeg elskede at ride på!
Hun var fantastisk at ride tur på og havde 4 stabile gangarter, men jeg elskede bare de vilde galopture på marken. Hun var med til lidt små stævner, da jeg 10-11 år.
I 2014 købte jeg Ímnir, som skulle være min nye bedste ven. Han var 5 år og rå fra marken, da jeg fik ham, så hen over en god sommer blev han min nye ride makker, uden nogle store forventninger om, hvad han kunne – jeg synes jo bare, han var sød.
I 2017 deltog vi i vores første DM, hvor vi blev nr. 2 i 5-gangs kombinationen for ungryttere. Og så begyndte jeg at få blod på tanden.
I 2018 blev vi danske mestre i PP1, og dermed blev jeg eliterytter! Siden jeg blev eliterytter, har jeg villet være bedre og bedre og holde min hest ligeså motiveret som jeg, så vi sammen har kunnet fortsætte vores rejse som eliterytter.
Jeg føler ikke som sådan, at der har været de store udfordringer ved at være eliterytter. Der er måske lidt flere, der forventer noget af os, og jeg forventer måske mere af mig selv, men jeg synes til gengæld, at det giver rigtig god opbakning rundt omkring.
Natalie Fisher og DK2009100743 Ímnir fra Egeskov ved DM 2023.
Jeg har faktisk altid godt kunnet lide 5.1. Jeg synes, den er sjov at ride samt træne op til, da der er mange ting som skal gå op, for at få alle 5 gangarter til at sidde lige i skabet. Og så er det min yndlingsklasse at sidde og se til stævner.
Det vigtigste for mig er altid at holde mine heste glade, de skal synes, det er sjovt, det vi laver. Jeg ønsker, de kommer til mig på folden, fordi de gerne vil med mig.
Stævnerne kan nogen gange være lange, og derfor er det vigtigt for mig, at selv om vi har skiftet lokation, så holder vi de samme rutiner, som vi gør derhjemme, så de ikke føler for meget forskel. Og så elsker jeg at træne ud på tur, det holder dem glade og motiveret.
“Det vigtigste for mig er altid at holde mine heste glade, de skal synes, det er sjovt, det vi laver. Jeg ønsker de kommer til mig på folden, fordi de gerne vil med mig”
Jeg kan bruge enormt meget tid på at skridte ture, gode lange ture i skoven op og ned ad bakker kun i skridt. Selvom Imnir er min pashest, så træner vi meget styrketræning i roligt tempo, for at beholde stærke og sunde muskler.
Det betyder ALT! Ímnir betyder alverden for mig!
Jeg føler, at lige meget hvad, jeg beder om, så giver han mig det. Han er meget lærenem og elsker at lære nyt.
Jeg kender ham så godt, at jeg hurtigt kan spotte ham med, hvad han synes, når vi træner. Og jeg tror, når man har en perfekt kommunikation med sin hest, så kan man hvad som helst sammen med dem.
“Jeg tror, når man har en perfekt kommunikation med sin hest, så kan man hvad som helst sammen med dem”
Den er svær. Jeg elsker at se, hvor forskelligt man hver især træner sin hest, for at nå sine mål. Der er så mange træningsmetoder.
Jeg elsker at følge og se, hvordan hver især nørder små detaljer.
Derudover er min familie en kæmpe inspiration. Uden mine forældre og min bror, ville alt det, jeg har opnået ikke været muligt. Samt min kæreste, der har inspireret mig til at springe ud i at arbejde fuld tid med hestene herhjemme.
Jeg holder mig til den plan, vi har lagt hjemmefra, og laver ikke for meget om. Og så husker jeg at stole på min hest.
DM i 2019 var et kæmpe højdepunkt for os. Her blev vi nr. 2 i 5.1 for ungrytter, samt vi vandt vores allerførste P2. Også helt klart dette års DM!
Jeg har siden NM sidste år sagt, at mit mål i år er at kunne komme ned at løbe 7.35 sek. i P2 – at vi så kom ned på 7.31 sek. var helt fantastisk!
Jeg vil altid gerne blive bedre, og blive ved med at udvikle os år for år. Blive dygtigere, og blive ved med at holde mine heste sunde og glade.
Jeg forventer ikke, at nogen ser mig som en rollemodel, men jeg er stolt over at være nået så langt, at jeg kan vise folk, at de skal tro på deres drømme, og at drømme kan gå i opfyldelse.