Rikke er uddannet instruktør og lever af heste: Jeg kan ikke forestille mig et bedre liv

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Pernille Engsig Eskildsen

25 maj 2022
Members only
Tema

De fleste af Rikke S. Wolffs vågne timer involverer islandske heste. Hun passer sine egne og andres heste. Hun underviser. Hun rider. Hun laver hegn. Hun køber foder ind. Hun ordner regnskab.

Hun underviser lidt mere. Hun trækker heste af og på vandbåndet. Hun arrangerer Aros Gait Event. Hun rider stævner. Hun sætter sig ind i komplicerede transportregler. Hun syr festligt ridetøj. Hun dyrker rytteryoga…

Og så har hun lige en mand, også hestenørd, og to store drenge – ikke hestenørder.

Der er hundredvis af små og store ting på 42-årige Rikkes daglige to-do-liste på gården Bispelyst udenfor Aarhus, og hun elsker sit travle liv der. Egentlig begyndte det for omkring 18 år siden, da hun kom hjem fra Island efter to år på hestelinjen på Hólar University College.

Mor købte en enkeltbillet til Island

– Min mor købte en enkeltbillet til Island til mig, da jeg havde kærestesorg som 20-årig. Hun regnede med, at jeg ville komme hjem efter et par måneder og begynde på et studie. Jeg blev der i fem år. Jeg ville ikke tilbage til Danmark og bo i en lejlighed, griner Rikke og fortæller videre:

– Da jeg var hjemme på juleferie, mødtes jeg med mine gymnasieveninder. De diskuterede længe, om de skulle vælge lamelgardiner eller persienner til deres boliger. Det interesserede mig bare overhovedet ikke. Jeg kunne slet ikke se mig selv i den verden.

Planen var ellers en helt anden end en langvarig tur til Island. Rikke havde søgt ind på biofysik og var flyttet sammen med en kæreste. For når ens mor er kirurg, faren er ingeniør og søster (i dag) er læge, ligger det lidt i kortene, at man tager en akademisk uddannelse.

En pigedrøm

Da Rikke efter et halvt års arbejde med heste i Island valgte at søge ind på Hólar University College, var forældrene bekymrede for: Hvordan ville hun klare at forsørge sig selv fremover med en islandsk hesteuddannelse?

– De syntes vist, det var lidt skræmmende, at jeg ikke søgte ind på en ”rigtig uddannelse” og betragtede det lidt som en pigedrøm eller et efterskoleophold. Alligevel bakkede de mig op i at gøre det, jeg gerne ville. Vi talte meget om det – vi har altid haft et nært forhold og talt meget om alting i min familie, siger hun.

Rikkes understreger, at hendes familie fuldt ud anerkender hendes beslutning.

– I dag kan  min famillie jo se, at jeg hviler i det og lever det liv, jeg gerne vil, siger hun.

Selv om Rikke var hurtig til at lære islandsk, kunne fagsproget på uddannelsen være svært og udfordrende.

– Jeg kunne ikke ret meget islandsk, da jeg begyndte på skolen, så ofte var ordbøgerne rødglødende. Meget kan man dog ikke slå op i en ordbog, fx. Faglige ord omkring sådan noget som gødning. Men jeg fandt da ud af, at markerne skal gødes, griner hun.

Efter to år på skolen ville Rikke egentlig gerne tage den sidste overbygning på et halvt år, men skæbnen ville det anderledes. Hun rejste hjem til Danmark, hvor hun blev. Her begyndte hun at tilride og træne heste og undervise ved Odense, hvor er vokset op og har et stort netværk.

Bispelyst

I Danmark mødte hun sin mand, Mads Borg, som boede på Bispelyst og som er beslagsmed.

Parret holder stadig til på Bispelyst sammen med sønnerne Viktor Romeo og Feliks Anton. Gården er løbende udvidet og bygget om med stalde, løsdrifte, et par ferieboliger og en tilbygning til aquatræning og Mads´ værksted.

I dag rummer stedet ca. 25 pensionsheste, undervisning, aquatræning og beslagsmedie.

Uddannelsen gav brugbare kompetencer

Rikke styrer gårdens daglige drift og sørger for pensionshestene. Tiden på Hólar betyder, at hun kan kalde sig FEIF level 2-instruktør, og hun udnytter kompetencerne fra uddannelsen i mange af sine daglige opgaver.

– Inden jeg tog til Island, underviste jeg også, og jeg kunne godt lide det. Uddannelsen på Hólar gav mig en række pædagogiske og faglige redskaber til undervisning, som jeg stadig tager frem og gør brug af. Jeg fik også meget andet brugbar viden med, fordi uddannelsen er så bred.

På et tidspunkt fik Rikke et kontorjob, som hun var glad for.

– For nogle år siden arbejdede jeg på Stambogskontoret for islandske heste i Beder. Dengang var WorldFengur ved at starte op som international database, så jeg brugte blandt andet min viden om farvekoder og genetik. Det islandske sprog fik jeg brug for i kommunikationen med Island omkring WorldFengur.

Vandbåndet giver mere hestearbejde

Mens journalisten er på besøg, får Rikkes ridehingst, 15-årige Arko Vom Heesberg, en gåtur på vandbåndet.

Vandbåndet kom ind i billedet, da Rikke efter to graviditeter var plaget af smerter i bækkenet og ikke længere kunne eller havde lyst til at tilride mange heste for andre.

– Jeg havde store bækkenproblemer efter mine graviditeter. Jeg tror også, at jeg, fordi jeg var blevet mor, opdagede, at jeg var dødelig. Jeg havde det ikke længere godt med at kaste mig op på ryggen af hvad som helst og risikere at komme til skade af at træne andre folks unge heste.

Hun havde tidligere sendt sine konkurrenceheste i svømmetræning og oplevet en god effekt af det. Derfor besluttede hun sig for – sammen med Mads – at investere en hel del penge og en hel del tid i en tilbygning til aquatræning og diverse avancerede maskiner til forretningens nye ben.

– Vi startede med at lease vandbåndet, så vi skulle have rigtig mange heste igennem det første stykke tid for at finansiere det. Det var hårdt. Jeg har stået her mange timer i sommerferier, weekender og endda juleaften, fortæller Rikke, mens Arko varmer op på båndet ved siden af hende.

For at optimere hestenes fysiske træning på vandbåndet genopfriskede hun også sin viden om hestens anatomi fra opholdet på Hólar. Samtidig testede hun grundigt, hvordan effekten var på de forskellige problemstillinger, hestene havde.

Vedligehold til Arko

Ørerne er fremme. Takten er fast. Den mørkerøde hingst skridter veloplagt og tryg af sted på gummibåndet, der endnu er tørt. Rikke kan løbende justere tempo, vandstand og stigning.

– For Arko er vandbåndet og den efterfølgende massage på vibrationsgulvet et supplement til træningen. Jeg bruger det som vedligehold eller til at komme i gang efter en pause. Jeg tror, at langt de fleste heste synes, det er dejligt. De finder hurtigt ud af, at det er hyggeligt at stå her, siger hun.

En slags bodybuilding for heste

Mange af kunderne kommer med deres heste for at få hjælp til en specifik problemstilling.

Det kan være, at hesten mangler muskler på ryggen og overlinjen, at den ikke er lige stærk i begge sider og går skævt, eller at den har været igennem et skadesforløb og skal genoptrænes nænsomt og effektivt.

– Ved at justere på vandstanden kan man styrke og støtte forskellige muskler. Det er nærmest bodybuilding for heste, forklarer Rikke.

Efter nogle år, hvor hun tog både store heste og islandske heste i aquatræning, er der nu overvejende islandske heste på båndet. De er bare nemmere at håndtere end mange af de store heste, konkluderer hun.

Der siver langsomt vand ind i bunden af vandbåndet, der er lukket af med gennemsigtige sider. Det bliver tungere for Arko at skridte, når han skal vade gennem vandet. Men han ser stadigvæk veltilpas og energisk ud.

Hvordan er det at leve af heste?

– Hvis man vil leve af heste, er det hårdt arbejde, også når alle andre har fri. Jeg underviser ofte om aftenen og i weekenderne, og så er Mads og jeg af sted til mange stævner i weekenderne under stævnesæsonen.

– For de fleste kræver det, at du tilbyder flere forskellige ting i din forretning, så kombinationen af det hele giver et livebrød. Det passer mig godt, for jeg kan godt lide at have varierende opgaver.

Hun fortsætter:

– Når man har et sted som vores, er man meget bundet op – også juleaften. Alligevel har jeg en stor frihed til at bestemme selv og tilpasse dagen. Det kan være en fordel, hvis man har små børn. Samtidig kan det være svært at få enderne til at hænge sammen, erkender hun og konkluderer glad:

– Jeg bliver rig på gode oplevelser, men jeg bliver ikke økonomisk rig. Jeg elsker mit liv med hestene, og vi har skabt fundamentet til at tjene en hæderlig løn. Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget som helst andet. Det her… Det er jo mig!

Fælles passion

Rikke vender tilbage til, hvor vigtigt det er, at hun og Mads deler passionen for heste. Men der skal også være plads til andre aspekter og interesser, understreger hun.

– Vi gør det her sammen, og det er vores helt store interesse. Når vi holder fri, ser vi Zibrasport, RidBedreTV og Meistaradeild på skærmen, hvor vi kigger på heste, ryttere og hesteport. Vi nørder, finder inspiration og viden sammen, og jeg er enormt glad for, at vi har den fælles passion.

– Til gengæld har vi en regel om, at vi ikke taler heste under aftensmaden. Drengene interesserer sig ikke voldsomt for det. De er okay med at ride en tur til ishuset, men der er også mange andre ting i livet, vi gerne vil snakke om som familie.

Ny rolle: stævnearrangør

Nu, hvor drengene er blevet til unge mænd, har hun fået lidt mere fritid. Den bruges selvfølgelig på noget hesterelateret. Blandt andet er Rikke med til at arrangere stævnet Aros Gait Event, som foregår i Herning 16. – 19. juni.

– Der er helt utrolig meget arbejde ved at arrangere et stævne, men det er også helt vildt sjovt at udrette noget sammen med andre. Det giver mening at lave et stævne, som vi godt selv kunne tænke os at deltage i og som deltagerne bliver glad for.

Selv rider Rikke konkurrencer for at udvikle sig som rytter, og fordi karakterer til konkurrencer er målbare parametre for, om hun og hesten forbedrer sig.

Hvis du har set hende konkurrere, har du helt sikkert lagt mærke til, at hun skiller sig. Med sine forskellige, festlige outfit lyser hun op, blinker og glimter på banen.

Hende med tøjet

Mange kender hende derfor som ”hende med det festlige ridetøj.”

– Stævnetøj er så kedeligt og konservativt, og jeg kan helt ærligt ikke finde ud af at holde hvide ridebukser hvide. Alt er jo lovligt – hvorfor ikke gøre det pænt, smart og sjovt, så man shiner på en anden måde, når man rider.

Rikke syr selv meget af sit fine stævnetøj. Det begyndte med, at hun satte sten på bluser og bukser. Siden har hun udviklet det i forskellige retninger og temaer. Senest, til Icehorse Festival, red hun ind på banen i skotskternet tøj med en lille kilt på – selvfølgelig til sækkepibemusik.

Fremtid med heste og mennesker

Fremover skal det helt sikkert blive ved med at handle om heste, konkurrencer, træning og mennesker.

– Jeg har aldrig fortrudt mit valg, og jeg kan ikke undvære livet med hestene. Fremover vil jeg gerne blive ved med at udvikle min undervisning og min egen ridning. Blive dygtigere.

– Jeg vil også gerne fortsætte mit arbejde med børn, unge og ridning. De unge giver så meget igen. Det er sjovt, og det giver virkelig mening for mig.

Mere om Rikke og hendes uddannelse

Rikke er uddannet på Hólar University College i det nordlige Island. I dag er der to hesteuddannelser at vælge imellem. Den ene er en 3-årig bachelor-uddannelse, som du kan læse mere om her.

Se også mere om aquatræning på Rikkes hjemmeside her!

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler