Nyt studie: Tal pænt til din hest – den reagerer på følelserne i din stemme

Af: Pernille Engsig Eskildsen & PR fra Biologisk Institut

Foto: Pernille Engsig Eskildsen og Kristian Bjørn-Hansen

31 maj 2022
Members only

Heste, grise og vildheste kan skelne mellem negative og positive lyde fra artsfæller, nære slægtninge og menneskestemmer. Det viser ny forskning i adfærdsbiologi på Københavns Universitet. Studiet øger indsigten i følelsernes udviklingshistorie og åbner interessante perspektiver i forhold til dyrevelfærd.

Hestehviskere?

Ideen om hestehviskere – altså personer med et særligt talent for at tale med heste – kan måske få mange til at trække lidt på smilebåndet. Men der kan være noget om snakken, viser ny forskning fra Københavns Universitet og ETH Zürich.

I et internationalt samarbejde, med forskerne Anne-Laure Maigrot og Edna Hillmann, har adfærdsbiolog, Elodie Briefer fra Biologisk Institut undersøgt, om en række dyr kan skelne mellem positivt og negativt ladede lyde.

Lektor Elodie Briefer

– Resultaterne viser at både domesticerede grise og heste, såvel som asiatiske vildheste er i stand til at kende forskel, både når lydene kommer fra deres egen art, fra deres nære slægtninge, men altså også når et menneske taler, forklarer Elodie Briefer.

Tre teser kan forklare dyrenes reaktioner

Forskerne opererede med tre teorier om forhold, de forventede ville præge dyrenes reaktioner i forsøget:

Phylogeny

  • Ifølge denne teori kan dyr med en fælles forfader, afhængigt af arternes evolution (udviklingshistorie) være i stand til at opfatte og tolke hinandens lyde i kraft af deres fælles biologi.

Domesticering

  • Nær kontakt med mennesker over en længere tidsperiode,kan have øget evnen til at tolke menneskelige følelser.
  • Dyr med gode evner til at opfange menneskelige følelser kan være blevet foretrukket til avl.

Familiarity

  • Baseret på indlæring. De specifikke dyr i undersøgelsen kan have lært sig en større forståelse for mennesker og artsfælder, som de har været i nær kontakt med.

Hestes evolution spiller ind

Konklusionen var efterfølgende, at det hos hestearterne var phylogeny-tesen, der bedst forklarede deres adfærd. Hos grisearterne stemte hypotesen om domesticering bedst overens med adfærden.

Grisene blev undersøgt sammen med deres vilde slægtninge, vildsvin. Ligesom det var tilfældet hos de to beslægtede hestearter, reagerede grisene tydeligt på, hvordan lyde fra modparten var følelsesmæssigt ladet. Faktisk i samme grad, som når der var tale om lyde fra egen art.

Dyrene kunne også skelne også mellem tale fra mennesker, der enten var i et negativt eller positivt toneleje. Selv om reaktionerne var mere afdæmpede, reagerede alle  – undtaget vildsvinene – med tydelig forskel, når de blev udsat for tale fra mennesker, som var ladet i enten positive eller negative følelser.

Menneskelig nonsenssnak

Forskerne afspillede både optagelser af dyrelyde og menneskelige stemmer fra skjulte højttalere.

For at undgå, at de domesticerede dyr reagerede på betydningen af ordene, var den afspillede positive og negative menneskelige tale udført af en professionel stemmeskuespiller i et slags nonsenssprog uden meningsfulde sætninger.

Dyrenes reaktioner blev registeret i en række kategorier kendt fra tidligere studier – alt fra ørernes position til dyrets bevægelser eller mangel på samme.

På den baggrund konkluderede forskerne: Det betyder faktisk noget, hvordan vi taler til dyrene.

– Vores resultater viser, at de her dyr bliver påvirket af de følelser, der er lagt i stemmen, når vi taler til dem eller i nærheden af dem. Og de reagerer kraftigere – typisk hurtigere, når de mødes med en negativt ladet stemme sammenlignet med reaktionerne, når den første lyd de hører, er positiv tale.

I visse situationer ser de endda ud til at spejle den stemning, som de udsættes for, siger Elodie Briefer.

Sådan gjorde forskerne

  • Dyrene i forsøget var enten privatejede heste, forsøgsdyr fra et forskningscenter (grise), eller fra zoologiske haver i Schweiz og Frankrig (vildheste og vildsvin).
  • Forskerne brugte dyrelyde med en følelsesvalens, der tidligere er blevet fastslået.
  • Dyrelydene og de menneskelige stemmer blev afspillet for dyrene fra skjulte højttalere.
  • Det krævede høj lydkvalitet at sikre de naturlige frekvenser, som dyrene hører bedst.
  • Lydene blev afspillet i sekvenser med enten en positivt eller negativt ladet lyd først. Så en pause og dernæst lyde med modsatte valens, altså den modsatte følelse.
  • Reaktionerne blev optaget på video, som forskerne efterfølgende kunne bruge til at observere og registrere dyrenes reaktioner.

Har dyr empati og et følelsesliv?

En del af studiets sigte var at undersøge muligheden for såkaldt følelsesspejling eller ”emotional contagion” hos dyrene. Situationer, hvor en udtrykt følelse bliver overtaget af en anden.

I adfærdsbiologi opfattes den type reaktioner som et første trin inden for kategorien empati.

– Hvis kommende forskningsprojekter kan påvise, at de her dyr kan spejle følelser, ligesom dette studie ser antydninger af, så er det meget interessant for forståelsen af følelsernes udviklingshistorie og udstrækningen af dyrenes følelsesliv og bevidsthedsniveau, siger Elodie Briefer.

Stemmer påvirker dyrenes emotionelle tilstand

Studiet kunne ikke konstatere sikre observationer af ”emotional contagion”, men et interessant resultat lå i den rækkefølge, som lydene blev afspillet i. Sekvenser, hvor den negative lyd blev afspillet først, udløste kraftigere reaktioner hos alle dyrene med undtagelse af vildsvinene. Også når det gjaldt den menneskelige tale.

Det tyder ifølge Elodie Briefer på, at den måde vi taler på i nærheden af dyr, og måden vi taler til dyrene på, kan have betydning for deres trivsel.

– Det betyder, at vores stemmer har en direkte indflydelse på dyrenes emotionelle tilstand, hvilket er meget interessant fra i dyrevelfærdsperspektiv, siger hun.

Næste skridt: Hvor godt forstår mennesker dyr?

Ikke alene rejser den viden etiske spørgsmål omkring vores syn på dyrene – og omvendt. Den kan også være et konkret middel til at forbedre dyrenes daglige trivsel, hvis de, der arbejder med dyr, har den viden.

Næste skridt for forskeren er nu at vende højtaleren om så at sige. Sammen med sine kollegaer er hun nemlig gået i gang med at undersøge, hvor godt vi mennesker er i stand til at forstå følelserne i dyrs lyde.

Om studiet

  • Den videnskabelige artikel er udgivet i BMC Biology. Link til artiklen
  • Studiet blev startet på Universitetet ETH Zürich og er finansieret af Swiss National Science Foundation
  • Forskerne bag studiet er:
  • Anne-Laure Maigrot, fra Swiss National Stud Farm of Agroscope
  • Edna Hillmann, fra Humboldt-Universität zu Berlin
  • Elodie Floriane Mandel-Briefer, Biologisk Institut, Københavns Universitet
  • Stemmeskuespillerne kommer fra GEMEP Corpus – en samling af lyd og video optagelser til forskningsbrug – https://www.unige.ch/cisa/gemep
  • Forsøgene med grise blev foretaget i forskningsstationen Agroscope TänikonKilde: Det Natur- og Biolovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler