I vores tema om følshows kommer vi bredt omkring. Vi taler vi med følejer, arrangør, en professionel avler og formand for DI-Avl.

Årets avler 2022 er også en erfaren FEIF-avlsdommer, som dømmer adskillige følshows hvert år. Men John Siiger Hansen ser ikke på sine egne føl med dommerøjne. For ham er afstamningen og kvaliteterne som ridehest i fokus.

TÖLT har besøgt John Siiger Hansen på Stutteri Guldbæk til en snak om føl, følshows og føl- og unghestebedømmelser.

Hvordan oplever du det at være ude som dommer til følshows?

– Følshow er vigtige, lokale begivenheder, der er meget positive for lokalklubberne og deres medlemmer. Det største show, jeg dømte i efteråret, var i Hurup. Her var der 60 føl og ungheste tilmeldt, så det var et stort arrangement.

– I år har jeg været af sted fem gange som dommer. Jeg har oplevet nogle megagode lokalklubarrangementer med masser af deltagere og publikummer. Stemningen er stille og rolig – virkelig god. Her er hele familien med. Man hjælper hinanden med at gøre hestene rene og klar, læsse, køre og være på banen til fremvisning. Det virker meget tilfredsstillende.

Hvad forventer deltagerne til føl- og unghestebedømmelser?

– De forventer at have en god og hyggelig dag, og så er der et vigtigt konkurrenceelement indbygget, som er med til at få folk til at komme. Man viser sine heste frem og ser vennernes og naboernes heste. Man får dem bedømt og kommer hjem med sløjfer, hæder og ære.

Hvad mener du, at man som avler kan bruge en følbedømmelse til?

– Min erfaring er, at en følbedømmelse intet fortæller om hestens kvaliteter som ride- og avlshest, og du kan ikke udvælge din avl på følbedømmelser.

– Som dommere ser vi især på proportioner som lange ben og lang hals, og dem beholder hesten fremover. Men der ikke svært at finde de flotteste føl på dagen. Det kan publikum også se. Vi ser også, at det samme føl kan forandre sig meget fra det ene show til det andet. Det kan være som at se to helt forskellige heste, fordi det går op og ned – i nogle perioder er de flotte, i andre  perioder er de ikke.

– I Tyskland er følbedømmelser meget hypet. Der bliver næsten alle føl bedømt, men de har avlsnedgang på den måde, at kvaliteten af tysk avl er dalende. Når føllene får en høj bedømmelse i Tyskland, tænker avleren, at det er fint. Så behøver vi ikke at gøre mere – altså investere i at sætte hesten til en fuldbedømmelse med ridekåring, efter den er redet og trænet. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark.

Hvilken værdi har følbedømmelser i Danmark?

–  Jeg mener, at føl- og unghesteshows er en rigtig god ting for klubber og hestefolk. Jeg brænder stadigvæk for den islandske hest, og sammen må vi holde gang i hesteverdenen og avlen og være med til at skabe en ånd og interesse. Ud over det er arrangementerne virkelig gode for de lokale hestemiljøer, hvor man samles om hestene, hygger sig, har en god dag og bliver inspireret af naboen og andre avlere. På den måde giver det noget positivt og værdifuldt til islandshestemiljøet.

John Siiger Hansen ved først, om hans ungheste “bliver til noget” når de er redet ca. tre måneder. Her er han blandt følhopper og unghopper på Guldbæk.

– Det er også rigtig fint, at det ikke kræver en professionel træner eller fremstiller at være med. Det koster ikke en formue at deltage og gøre hestene klar. Man kan selv gøre det hele, og det synes jeg er rigtig godt, siger han og tilføjer omkring følbedømmelserne:

– Man har tidligere i FEIF talt om at bruge resultaterne fra følshowsne ved linke fra WorldFengur til en database med resultaterne og på den måde bruge data til noget. Men føllene skal jo være chipmærket inden bedømmelserne, så man kan sikre, at de rigtige føl får de rigtige resultater registreret.

Der skal også være nogen, som samler og administrerer det hele, og det kræver et stort benarbejde og mange resurser.

Jeg har læst, at der findes en ph.d., som viser en sammenhæng mellem en god følbedømmelse og en god fuldkåring senere i hestens liv. Kender du til den?

– Den undersøgelse har jeg også hørt om, men jeg har aldrig set den. Jeg kender heller ingen, der har. Den findes så vidt jeg ved ikke, og det er vigtigt, at man er klar over det som avler.

(TÖLT kender til historien om den omtalte ph.d. og er ved at undersøge den nærmere).

Er der føl, som har gjort særligt indtryk på dig og som fik gode fuldkåringer senere?

– Vi ser mange flotte føl- og ungheste, som viser sig flot frem. Jeg kan huske, at en hingst som Ögri frá Háholti havde mange fine følshow-vindere for nogle år siden, men de blev desværre ikke rigtigt til noget senere.

– Der er selvfølgelig flere eksempler på flotte heste, men Heimir fra Hyldsbæk så jeg som unghest til et show. Han var mega flot og har jo også fået meget høje bedømmelser senere.

Du får 8-10 føl om året. Hvordan bedømmer du dine egne føl – hvad kigger du særligt efter?

–Jeg kigger slet ikke på føllene for at bedømme dem og vurdere, om de kan blive godt kåret og indgå i avlen senere. Jeg ser på deres afstamning. Generelt går udseendet af føl og ungheste som jeg sagde før op og ned. Så er de pæne, så er de mindre pæne.

Ud for at tilse følhopper og unghopper.

Marie Louise, Johns kone, indskyder:

– Baltasar (fra Guldbæk, red.) var bare rigtig flot lige fra starten. Store, løse bevægelser, flot. Det behøver ikke at betyde, at de bliver gode, men det tror man tit.

John fortsætter:

– Jeg ser på, om de er sunde og raske. Det er det vigtigste. Og så ser vi senere, hvad de kan blive til. Det er oftere sket, at en hest, jeg aldrig har tænkt over skulle blive god, er blevet den bedste.

Hvornår begynder du at vide, om den enkelte hest er et oplagt kåringsemne til fuldkåring?

– Vi tilrider vores afkom som 3-års. Først når de er redet og trænet i ca. 3 måneder ved jeg, om det er en god hest eller ej og om den kan få en god fuldkåring.

– Vi sælger næsten aldrig føl eller ungheste, så det betyder meget mere for os, at de er gode ride- og kåringsheste. Som regel sælger vi først en hest, når den er 5-6 år gammel og har en god uddannelse og en kåring. Alle hingstene sælger vi, for vores heste er så tæt beslægtede, at hingste af egen avl kun kan bruges til få af vores hopper. Så beholder vi en hoppe af og til, som går i avlen her på stedet.

Hvad kendetegner en god hest for dig?

– At den tilbyder noget! God tølt, fremadgående, godt sind, god vilje, rene gangarter.

Først om cirka tre år ved John Siiger Hansen meget mere om føllets kvaliteter som ride- og avlshest.

Er der nogle af årets føl, som du forventer noget særligt af?

– Jeg forventer noget særligt af dem alle, siger John Siiger med et glimt i øjet og uddyber:

– Vi har et hoppeføl efter Drift fra Guldbæk og Kveikur frá Stangarlæk. Den er flottest af føllene lige nu.

– Og så forventer jeg altid noget særligt af Ninas afkom. Hendes hoppeføl fra i år er efter Ölnir frá Akranesi. Jeg forventer altid, at Nina (fra Guldbæk, red.) giver noget brugbart.

Det er en afstikker i forhold til emnet, men alligevel: Hvordan oplever du, at det går for dansk avl lige nu?

– Det går godt. Vi har avlsfremgang, og kvaliteten af heste forbedres. Det var sværere at avle gode heste for 20 år siden, fordi vi manglede gode hingste i Danmark. Nu ser vi flere friske pust som fx Stutteri Lindholm Høje, der importerer gode hingste fra Island. Det er med til at give gejst til avlen, og det er blevet nemmere at avle gode heste.

– Men det er dyrt at avle og opdrætte, så krisen lige nu vil nok give et dyk. Det har ellers været godt at sælge, priserne har været høje, og nu falder de lidt på den almindelige heste.

Men folk holder jo aldrig op med at ride, og de gode heste vil altid være dyre

• • FEIF Breeding Committee har for få år siden, mens John Siiger var medlem, udviklet et officielt føl- og unghestebedømmelsesskema for at standardisere følbedømmelserne mere. Det er lineært, og dommerne kan vælge at give karakterer fra 1-5 under hver del. Karaktererne står der dog ikke på denne udgave af skemaet. I 2023 kommer der et forbedret skema, hvor man giver karakterer. Det er for at ensrette bedømmelserne yderligere og måske med tiden at kunne bruge resultaterne statistisk.
  • TÖLT går tæt på skemaet og hvordan man bruger det, når det udkommer.
  • Du kan finde og downloade det eksisterende skema her.