Her er guld at hente, når du er ny i islandshesteverdenen

Af: Kristina Christenen

Foto: Feif.org

18 februar 2022
Members only
Tema

Hvordan rider man en T8? Hvor gammel skal en islandsk hest være før den må kåres? Er det her bid tilladt til stævner? Hvordan får en hest 10 for tølt til avl og kåringer?

Spørgsmålene kan være mange som ny islandshesteejer. Svarene findes. Men de kræver, at du véd hvor. Det kan være lidt kompliceret at lede, men når du kender til FEIFs regelsæt, kan du få svar på nærmest alt. TÖLT guider dig.

FEIF Rules and Regulations – din rejseguide til islandshesteland

Det er det internationale islandshestecommunity kaldet FEIF, der står bag alle internationale regelsæt. FEIF er rammen om alt det, vi foretager os, som har med islandske heste at gøre.

FEIF er et demokratisk organ med repræsentanter fra alle verdens islandshesteforeninger kaldet medlemslandene.

 Et stort frivilligt og årelangt internationalt samarbejde om regelsæt og standarder, der regulerer vores islandshesteverden på tværs af landegrænser. Og som kun eksisterer, fordi alle verdens islandshesteforeninger i mange år har arbejdet sammen om det og stadig gør.

Det vigtigste arbejde, der udføres i FEIF er harmonisering af de forskellige landes bedømmelser af heste i avl og sport. Her handler det fx om at sikre, at der kun er ét sæt standarder/regler.

For dig helt konkret betyder det – lidt ligesom med EU-lovgivning herhjemme – at Dansk Islandshesteforening i langt de fleste tilfælde følger FEIFs regler og at Dansk Islandshesteforening ikke kan afvige herfra. Der er altså tale om en ramme rundt om Dansk Islandshesteforening, som foreningen har indflydelse på gennem vores medlemskab af FEIF, og som forpligter – også selvom man måske ikke altid er enig i FEIFs regelsæt.

Sporten sparkede det hele i gang

Historisk set blev de første FEIF regelsæt til pga. stor international interesse for konkurrenceridning på islandske heste. Det var i årene omkring det første europæiske mesterskab.

Det krævede et samarbejde om at ensarte regler for sporten landene imellem, for ellers kunne rytterne ikke sammenligne sine resultater sig med hinanden.

I 1976 publicerede FEIF de første af sine regelsæt. De blev kaldt IPO international.

Internationale regler blev først udbygget på sportsområdet med regler for ridning, baner og udstyr. Meget har ændret sig fra de første år, men hoved-idéerne til banerne, og de grundlæggende tanker om gangartskonkurrencer har overlevet.

Senere blev regelsættet for sporten kaldet FIPO (FEIF Islandspferdeprüfungs-Ordnung), men den betegnelse er nu forældet.

I begyndelsen blev sportsreglerne aftalt forud de internationale konkurrencer hvert andet år.

Nogle lande brugte disse regler nationalt, mens andre lavede deres egne nationale regelbøger.

Men den voksende internationale aktivitet “tvang” flere og flere lande til at tage de internationale regler til sig, og siden 2006 har de været accepteret og brugt i alle medlemslande.

FAKTA: I dag kaldets reglerne i islandshestesporten for FEIF Sport Rules and Regulations. Her findes beskrivelser af alle konkurrenceregler, bedømmelseskriterier og de guidelines, som sportsdommerne dømmer efter.

Hvorfor er der internationale regler for avl?

I forhold til avl var det spæde samarbejde i FEIFs tidlige år mere kompliceret end samarbejdet om sport.

Tilbage i 1969 etablerede FEIF et såkaldt assesment system samt definerede en avlsstandard. Det var et systematiseret vurderingsværktøj med det formål at opretholde avlsmål og holde racen ren.

Allerede i 1974 blev der aftalt en international avlsstandard for den islandske hest, men der var lang vej at gå, for at nå frem til fælles regler for bedømmelse af hestene og enighed om kriterierne for avlsgodkendelse af hingste.

Udviklingen gik i to retninger: De officielle FEIF avlsregler baseret på de islandske regler og de “tyske” regler.

Tyskland havde gennem mange år udviklet avlsregler, som de var tilfredse med og ønskede at beholde. De to systemer var dog efterhånden så forskellige, at resultaterne ikke var sammenlignelige og derfor ikke kunne anerkendes på lige fod de forskellige lande imellem.

I årene med uenighed var der uddannede avlsdommere på begge ”sider”. Til de internationale avlsudstillinger i forbindelse f med EM/VM var der altid en islandsk dommer i dommergruppen, og her blev det officielle FEIF-system brugt.

I 1996 besluttede en størstedel af medlemslandenes avlsformænd at støtte ét forenet vurderingssystem. I 2003 tilkendegav alle FEIFs medlemslande at følge ét forenet vurderingssystem. Det blev kaldt FIZO ( FEIF Islandspferde Zuchtordnung)

Siden 2017 er FIPO, FIRO og FIZO blevet slået sammen og benævnes nu som ”FEIF Rules & Regulations”.

FAKTA: I dag kaldets reglerne for islandshesteavlen for FEIF Breeding Rules and Regulations. Her findes beskrivelser af alle regler i forbindelse med kåring, bedømmelseskriterier og dommernes guidelines.

Et gennembrud var uden tvivl også et resultat af etableringen af ​​WorldFengur, databasen for islandske heste. WorldFengur gemmer alle individuelle resultater af avlsbedømmelser af alle heste bedømt ved godkendte kåringer af det godkendte antal kvalificerede FEIF avlsdommere.

 

Vidste du at:

De specifikke FEIF regelsæt for avl, sport, uddannelse, ungdomsarbejde og fritidsridning kaldes:

Breeding Rules, som er avlsreglerne, der fokuserer på alle forhold vedrørende avl, herunder fastlæggelse af avlsmål og bedømmelse af heste ved kåringer.

Sport Rules, som er sportsreglerne, der fokuserer på alle de sportskonkurrencer, der involverer den islandske hest herunder beskrivelser af konkurenceklasser og bedømmelseskriterier.

Education Rules, der skal bidrage til at fremme et højt niveau af horsemanship for alle islandsheste-ryttere, for de, der håndterer islandske heste samt for dommere. I FEIFs Træner- og instruktørmatrix sættes de fælles standarder for instruktører og trænere på tværs af alle FEIFs medlemslande.

Youth Work Rules, der beskriver at ungdomsarbejdet er centralt i arbejdet i FEIF, og hvordan det foregår gennem ungdomsudvalget, som står for en række internationale arrangementer, der afholdes nationalt på vegne af FEIF.

Leisure Riding Rules, der beskriver hvordan FEIF arbejder for hestevelfærd og ryttersikkerhed, hvordan FEIF støtter landenes nationale arbejde med at bevare adgangen til at ride i naturen ved at dele erfaringer og ideer med arrangementer for fritidsryttere. I denne sammenhæng interagerer Leisure Riding med andre organisationer inden for hestesektoren.

De aktuelle og gældende versioner af regelsættene er altid offentliggjort på www.feif.org.

Reglerne er gældende fra den 1. april til den 31. marts i et givet år.

Alle regler og forskrifter gælder i alle medlemslande af FEIF og erstatter nationale regler.

Samtlige regelsæt kan hentes ned fra FEIFs hjemmeside under ”Dokumenter – General”

GUIDE: Sådan læser du FEIFs regelsæt

 

  1. Gå til Feif.org – Documents – General:

Screendump fra FEIF.org.

 

2. Klik på det regelsæt, du vil fordybe dig i:

Screendump fra FEIF.org.

 

 

3. Læg mærke til de to farvekoder, der vises på forsiden af dokumentet, der åbner sig:

 

Screendump fra FEIF.org.

 

Alle regelsættene indledes med ”General Rules” markeret med gråt til højre, når du scroller gennem dokumentet.

Ofte skal du scrolle temmelig langt ned i dokumentet for at komme til reglerne for fx enten avl eller sport. Scroll ned til du ser den anden farve end grå – yderst til højre i dokumentet. Så er du landet det rigtige sted.

 

Screendump fra FEIF.org. Eksempel fra FEIF breeding Rules and Regulations. Læg mærke til den blå farve yderst til højre i dokumentet, der indikerer at du er nået til reglerne for avl.

 

 

Kilde: FEIF. org og “50 years of FEIF leaflet 2019”

Læs også: Hvad er FEIF?

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler