Heste, der fodres ude, har bedre luftveje

Af: Sara Mikkelsen

Foto: Sara Mikkelsen

01 november 2019
Members only

Heste, der fodres ude, har bedre luftveje

For nylig har en dansk gruppe dyrlæger publiceret en undersøgelse om forskellige opstaldningsformers påvirkning af luftvejene hos 84 islandske heste.

Astma hos heste

Luftvejsproblemer er hyppigt forekommende hos danske heste. Som dyrlæge er heste, der hoster, noget af det, jeg meget ofte bliver konfronteret med. Og når jeg på baggrund af en række undersøgelser stiller diagnosen astma, medfører det ofte ret store omvæltninger for hest og ejer i form af behandling og ændringer af management.
Det er i tidligere studier påvist, at et dårligt opstaldningsmiljø medfører en øget risiko for både mild/moderat og alvorlig astma hos heste.

Astma er en samlebetegnelse for det, der før hed IAD (inflammatory airway disease), RAO (recurrent airway obstruction) / COPD (cronic obstructive pulmonary disease) og SPA-RAO (summer pasture-associated recurrent airway obstruction).

Astma hos heste er kendetegnet ved en overfølsomhed over for støv, svampesporer og andre luftbårne partikler, der får slimhinderne i luftvejene til at hæve op og producere slim. Celleprøver fra luftvejene hos heste med astma viser en forøgelse af mængden af nogle bestemte typer hvide blodlegemer.

Når heste diagnosticeres med astma, er optimering af hestens opstaldningsmiljø altid en del af behandlingen. Vi ved at type af strøelse, type af stråfoder, luftkvalitet og ventilation er betydende for støvniveauet i luften. Derfor anbefaler vi ofte, at heste med allergiske luftvejsproblemer opstaldes på spåner, træpiller eller lignende fremfor halm, og at de fodres med wraphø fremfor tørt hø. På denne måde forsøger man at mindske indholdet af støv, og svampesporer i særdeleshed. Ofte anbefales det at opstalde hesten i løsdrift i håb om at mindske luftvejsirritationen.

Ny viden om opstaldningsformens indflydelse på luftvejene

Der er tidligere publiceret undersøgelser af forskellige typer strøelses påvirkning af luftvejene ved opstaldning på boks, ligesom der også findes undersøgelser af støvniveauer i forskellige opstaldningssystemer. Der er ikke tidligere lavet undersøgelser, hvor man har undersøgt og sammenlignet lungernes tilstand på heste, der står på stald og går i forskellige typer løsdrift.

“Resultaterne viste, at heste, der gik i løsdrift og blev fodret under åben himmel, havde signifikant lavere luftvejsirritation end heste i konventionel stald og heste i løsdrift med fodring i løsdriften.”

Det danske studie kigger på, om løsdrift faktisk giver mindre irritation i hestenes lunger. Studiet er udført på raske islandske heste, hvor man ved hjælp af celleprøver fra hestenes lunger og luftrør har evalueret graden af irritation ved at kigge på de hvide blodlegemer.

Heste fra tre forskellige typer opstaldning blev undersøgt:

  • Konventionel stald med halm som strøelse og hø eller wrap som stråfoder.
  • Løsdrift med adgang til stald eller skur med halm som dybstrøelse og hø eller wrap som stråfoder.
  • Løsdrift med eller uden skur. Hvis der var skur, var der ingen strøelse. Hø eller wrap blev udfodret under åben himmel.

Resultaterne viste, at heste, der gik i løsdrift og blev fodret under åben himmel, havde signifikant lavere luftvejsirritation end heste i konventionel stald og heste i løsdrift med fodring i løsdriften. Der kunne ikke vises en signifikant forskel på heste i løsdrift med fodring i løsdriften og heste i konventionel stald.

Disse resultater peger på, at det at opstalde og fodre heste under tag, i en eller anden form, bevirker, at immunforsvaret kommer på overarbejde. Sandsynligvis fordi indholdet af allergener, hvilket vil sige partikler, der kan give allergisk respons, er højere, så snart luftskiftet omkring strøelse og stråfoder mindskes. Ammoniak kan være en anden betydende faktor i forhold til, at heste i løsdrift med strøelse og heste på konventionel stald har et inflammatorisk respons i luftvejene.

Irriterede/ inflammerede luftveje med lidt mucus og rødme af slimhinden.

Studiets relevans

Har dette så egentlig nogen relevans, når alle hestene i studiet var raske og ikke hostede eller pustede, eller ifølge ejerne havde nedsat præstation? Ja, det har det i høj grad.

Astma kan ses som en tærskelsygdom. Det betyder, at når irritationen i luftvejene når et vist niveau, får hesten kliniske symptomer i form af hoste, nedsat præstation og i værste fald vejrtrækningsbesvær. Hvis det basale irritationsniveau ligger på et højt niveau, skal der mindre til at udvikle kliniske symptomer, end hvis niveauet er lavere fra starten.
Desuden vil heste, der skal yde på et højt niveau muligvis være præstationsnedsatte, uden at vi ved det. Det giver os også en mulig forklaring på, hvorfor nogle heste, der diagnosticeres med astma, ikke bliver bedre, når de sættes i løsdrift og får wraphø.

Det er altså utroligt vigtigt, at vi, som dyrlæger og hesteejere, er meget opmærksomme på hvilke faktorer, der kan være problematiske for hestenes luftveje. Og at vi forsøger at optimere mest muligt.

Mange islændere tilbringer meget tid på fold, hvilket er godt for luftvejene, men hvis de sættes i, eller selv har adgang til, en stald eller et skur med dårligt luftskifte og halm og/eller hø, så vil man fortsat kunne måle en luftvejsirritation, som måske vil få betydning for hesten på længere sigt.

Dette er ikke en opfordring til at lukke alle heste på græs. Der kan være en del andre hensyn at tage i forhold til hestenes velfærd, men har man hest på stald eller i løsdrift, kan man med fordel overveje, hvordan man optimerer faktorer som luftskifte, strøelse, stråfodertype, og hvor det udfodres.

 

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler