Helle Martensen er efter længere tids kræftsygdom gået bort. Helle drog herfra taknemmelig over et indholdsrigt liv, fortæller Helles datter, Maria, som opfordrer alle, der ønsker at sende Helle godt afsted, til at deltage i bisættelsen.
Helle Martensen har sat et betydeligt aftryk i udbredelsen af kendskabet til den islandske hest i Danmark. Både gennem sit arbejde i og for Dansk Islandshesteforening og som medstifter af Lokalklubben Faxi, hvor Helle var medlem og aktiv deltager til det sidste.
Det var sammen med fem andre opstaldere, at Helle grundlagde Faxi-klubben. Helle var altid initiativrig og ofte var hesteaktiviteter udgangspunktet. Hvor end Helle var, samlede hun folk omkring sig.
Faxi flyttede med til Holbæk, hvor samlingspunktet blev Eriksholmvej. Her blev Helles første hingst, Nökkvi født, og så senere Dalur, hvor Postúr – hendes fornemmeste avlspræstation – så dagens lys.
I Faxi lagde Helle et stort engagement i den traditionsrige Roskilde-kvadrille, og helt privat formidlede hun sin store kærlighed til vores islandske heste til både nye og erfarne hestemennesker hjemme på Dalur.
I mange år layoutede Helle medlemsbladet TÖLT i samarbejde med Kari Baklund, Gunnar og Marit Jonsson. Sideløbende producerede hun PR-materiale om den islandske hest og foreningen.
Hun virkede i høj grad for Dansk Islandshesteforenings formål, og fra Helles hånd findes både plakater, foldere og bøger om den islandske hest. Herunder den skønne lille fagbog – børnebogen ”Mød de islandske heste” (2001) fra Gullhøjs temaserie og – i samarbejde med Rita Geertz – de trykte hingste og hoppestambøger, der bød på uendelige antal timers studier og fordybelse.
Helles streg og grafiske arbejde findes i bøger, der stadig sælges gennem sekretariatet. Mange køber stadig bogen ”Islandske hestenavne” af Marit Jonsson. Men også udgivelserne ”Over Grus og Græs”, ”Farmors ordliste”, ”Islandshestens ABC” og ”Spørg Marit – TÖLT brevkasse gennem 22 år” af Marit Jonsson er kendt og elsket af mange danske islandshestefolk.
Færre er måske klar over, at det også var Helle, der lavede de små stemmesedler til generalforsamlingerne. Det var før nutidens onlineafstemninger.
Helle vil vi huske som meget imødekommende, lyttende og varm. Hun tænkte sig om, før hun svarede. Hun elskede at have folk og heste omkring sig, og hun tog mange danskere med til Island for at ride ture på landets prægtige heste. Måske derfra stammer en sætning, som Kari Baklund fortæller, at hun husker Helle for. En sigende talemåde for Helles kærlighed til og forståelse af den islandske hest.
Den lyder således: ”Enhver hest kan rides, men ikke af enhver”.
Æret være Helles minde – du vil være husket og savnet for altid.
