Nogle af springene kan du lave selv: høballer, grøfter og trækævler

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Pernille Engsig Eskildsen

02 september 2022

Nu er banen klar. – TÖLT var med, da de to sidste Alrid-spring blev bygget på en stor, grøn græsmark.

På den ca. 6 km lange terrænrute består nogle af springene i al sin enkelthed af høballer sat i forlængelse af og ovenpå hinanden.

Forhindringerne er ikke tilgængelige på andre tidspunkter end Alrid-weekenden. Men et par af dem er så nemme at lave, at enhver kan kopiere idéen og øve sig hjemme.

– Man må ikke prøveride ruten eller teste springene inden konkurrencen, konstaterer stævneleder ved DM i Alrid 2022, Mette Borresen.

Hun tilføjer med et glimt i øjet, at hun er sikker på, at mange af rytterne har lyst til det og er spændte på, hvad der venter dem.

Indtil lørdag morgen efter rutefremvisning til fods, og det første distanceridt uden forhindringer er tilbagelagt, er alle forhindringerne spærret af med stribede rød-hvide ”bliv væk” plastikbånd.

To lag høballer udgør en forhindring til rytterne i den sværeste klasse. Det er ca. 80 cm.

To dæk høballer til de mest øvede

– De øvede terrænryttere skal over her, viser hun, mens hendes mand, Lars, hiver baller ud af hestetraileren og sætter dem sammen på den måde, som parret har planlagt på en model af LEGO-klodser.

LEGO-klodser bliver brugt som modeller for springbygning. Her skal der være to lag. Her skal der være et.

– Til den svære klasse, som skal følge de røde pile, ligger halmballerne på en smal palle. Så bliver de hævet lidt mere op, og højden passer til AL1, forklarer hun.

Mette tager en tommestok og måler rutineret halmballeforhindringen. Den er 40 cm bred og 80 cm høj, som er det maksimale for AL1-springene.

– Der er alligevel noget højde på, konstaterer Lars tilfreds.

To dæk høballer er 80 cm høje. Det er maks. højden for den AL1 deltager i svær Alrid.

Om lidt er forhindringen klar til rytterne.

Et dæk høballer til de andre

Ved siden af det høje spring bygger Lars et lavere ved at sætte en række velduftende halmballer sammen på langs. Det tager ikke mange minutter. Da springet er målt, 40 cm, og markeringspilene står rigtigt, kører vi videre ud i terrænet omkring Langtved, hvor stævnet holdes.

De seks kilometer med forhindringer (AL1, svær, møder 20 forhindringer, AL4, let, møder 10) løber gennem skovstykker, over marker, gennem krat, op ad bakker og stejle høje og på så lidt grus om muligt.

Et træ var væltet, og Mette og Lars fik lov af lodsejeren til at save det i stykker og bygge spring af det. Dette spring er for højt for de lettere klasser. Når ekvipagerne i svære klasser er passeret, bliver det øverste lag fjernet.

Her skal de lettere klasser springe over. Højden er ca. 40 cm.

Ud i terrænet

TÖLTs journalist kommer med rundt på nogle af de strækninger, der er tilgængelige i Lars´ 4-hjulstrækker.

På vej mod næste stop passerer vi en mark med flere spring, der ligner mere almindelige ridebaneudgaver. Vi parkerer på en grusvej, stiger ud af bilen og krydser en mark til fods.

Inde ved skovkanten er der endnu et spring etableret på et idyllisk og indbydende stræk, som går lidt opad mellem nogle træer. Derfra går turen gennem et stykke skov, før man igen møder en grusvej.

Det gælder om at have så lidt grusvej som muligt på ruten, blandt andet fordi man ikke må sætte spring på grusvejene, fortæller de rutinerede rutelæggere.

Store trækævler fra et væltet træ

Mette og Lars har bygget springet i skovbrynet af store, oversavede trækævler, som er sat ovenpå hinanden i en solid konstruktion. Et træ var væltet, og med lodsejerens accept tog de ud for at save det op i store stykker og bruge det til ruten 2022.

– Vi forsøger at variere både springbygning og ruterne fra år til år, og sådan et spring har vi ikke lavet før. Jeg synes, det er blevet fint.

Et træ var væltet, og Mette og Lars fik lov af lodsejeren til at save det i stykker og bygge spring af det. Dette spring er for højt for de lettere klasser. Når ekvipagerne i svære klasser er passeret, bliver det øverste lag fjernet.

– Vi er næsten færdige, men der er stadig nogle løse ender. Det begynder at blive lidt tæt.

Tidligere skadestuesygeplejerske

Mette, der har arbejdet som skadestuesygeplejerske i mange år og stadigvæk arbejder fuld tid som sygeplejerske, kigger undersøgende på springet:

– Vi er meget bevidste om, at der kan ske alvorlige uheld ved springene. Derfor tænker vi altid enormt meget over sikkerheden, når vi bygger dem. Vores mål er, at forhindringerne skal udfordre rytterne i de forskellige klasser. Samtidig må de ikke være farlige, for vi skal passe godt på ryttere og heste.

– Noget andet er, siger hun lavt, at deltagerne tror, at de skal over ridebroen, som de passerede sidste år. Det skal de ikke. Denne gang er der grøfter med i stedet for.

Den 6 km lange rute til DM Alrid 2022.

Ruten er det sjoveste at lave

Det kræver et indgående kendskab til områdets grusveje og markveje, skjulte skovstier og hemmelige smutveje at lægge en ny rute hvert år.

For Lars er det den bedste opgave:

– Det sjoveste er at planlægge ruten og finde ud af, hvor springene skal ligge, hvad vi skal bygge dem af, og hvordan de skal være. Vi kan godt lide at præsentere rytterne for noget nyt, varieret og spændende terræn. Det gør vi også i år.

Relaterede artikler