Michael fik alvorlige skader, da han blev jagtet af en vred lodsejer: Alle skal kunne ride i fred i naturen

Af: Pernille Engsig Eskildsen

01 juli 2022

– Alle skal kunne ride i fred uden at blive chikaneret eller jagtet af en bil. Det siger Michael Nyman. Han faldt af hesten og fik langvarige men, da en vred lodsejer kørte dyttende efter ham og tre andre ryttere. Nu er lodsejeren dømt både i byretten og landsretten. Han satte rytternes liv og førlighed i fare.

I foråret 2020 blev Michael Nyman og tre andre ryttere jagtet af en bil flere hundrede meter ad en skovvej ved Restrup Enge syd for Aalborg.

Manden, der kørte efter dem med hornet i bund, er lodsejer i området og vil ikke have, at rytterne rider på skovvejen.

– Det var en meget voldsom oplevelse, fortæller Michael Nyman. To år efter ulykken har han stadigvæk konstant hovedpine og smerter i skulderen.

Ifølge rytterne har de vejret til at færdes på den pågældende vej, men normalt rider de aldrig på den skovsti, som hestene under deres paniske flugt drejede ned ad.

Berettiger ikke til chikane

Uanset om man må ride på skovvejen og skovstien eller ej, gælder færdselsloven. Det slår dommen i den efterfølgende sag fast. Først i byretten og senere i landsretten

Den nu 72-årige lodsejer erklærede sig uskyldig i byretten og ankede efter domsafsigelsen. For nylig fik han dog stadfæstet sin dom på 60 dages betinget fængsel og 6 måneders fratagelse af førerretten i landsretten.

Landsretten føjede også samfundstjeneste og endnu 6 måneders fratagelse af førerretten til dommen. Lodsejeren blev igen kendt skyldig i forsøg på vold, da han slog ud efter Michael Nyman, efter denne var faldet af sin hest.

Dommen understreger også: Rytternes eventuelt manglende ret til at ride på skovvejen og skovstien, hvor episoden skete, berettiger ikke til at køre efter dem og køre tæt på hestene med hornet aktiveret.

”En sådan kørsel er hensynsløs, og kørslen forvoldte nærliggende fare for rytternes liv eller førlighed.”

Hovedpine i to år

Michael Nyman faldt af, da hans hest løb løbsk over en længere strækning med den dyttende bil helt tæt bag sig.

Djass, Michael Nymans 10-årige vallak var længe påvirket af episoden. Det går bedre, men der er et stykke vej endnu, siger hans ejer.

– Min hest tog et 90 graders sving til højre ned ad en sti i fuld galop, og jeg fløj af. Jeg brækkede eller trykkede alle ribbenene i den ene side, fik hjernerystelse og brækkede skulderen. Det var så voldsomt, at jeg troede, jeg skulle dø, fortæller han.

I dag, to år senere, lider han stadig af konstant hovedpine som en følgevirkning af hjernerystelsen. Han har smerter i skulderen og får kramper omkring ribbenene.

I lang tid var han bange for at ride, og det krævede måneders tilvænning med angst og usikkerhed, før han igen kunne deltage i fællesture på sin hest, Djass.

Hesten er også påvirket

Djass, en smuk, rød islændervallak på 12 år, var ligesom sin rytter længe mærket af episoden.

– Han var fuldstændig trafiksikker inden det skete. Det er han ikke mere, selv om det går meget bedre nu, fortæller Michaen Nyman, der nu vil køre en civil erstatningssag mod lodsejeren.

Til hans store lettelse er der sat et foreløbigt punktum i sagen.

Hvordan har du det med landsrettens afgørelse?

– Der er ikke noget at rafle om. Nu er sagen slut. Landsretten har talt og stadfæstet dommen fra byretten. Dommen blev tilmed skærpet ved at forlænge fratagelsen af hans kørekort og tilføje samfundstjeneste. Det er dejligt, selv om jeg godt kunne tænke mig, at straffen havde været hårdere. Det siger jeg, fordi det, vi oplevede, var meget voldsomt. I forhold til de skader, jeg har fået, synes jeg faktisk, at straffen er for lav.

– Jeg har også lyst til at sige, at politiet har taget min sag meget alvorligt og gjort et stort stykke arbejde med den.

Hvad kan ryttere og lodsejere bruge dommen til?

– Dommen siger helt klart, at færdselsloven gælder over alt, også på en sti eller en skovvej i en privat skov. Uanset om ryttere har ret til at ride på en sti eller ej, må man ikke jagte dem og sætte deres liv og førlighed i fare. Det er strafbart, og det bliver tydeligt for alle med dommen her.

Hvad sker der nu?

– Jeg kommer til at køre en civil erstatningssag mod manden, hvor jeg gerne vil have dækket udgifter til nye briller, kiropraktorbehandlinger mv. Jeg er dybest set ligeglad med erstatningen, men jeg vil gerne slå fast, at alle rytter skal kunne ride i fred – uden at blive udsat for chikane eller at blive jagtet. Jeg håber også, at min sag fremover på en eller anden måde kan være til gavn for alle ryttere.

Hvordan tror du, at man kan man forhindre, at sådan noget sker igen?

– Du kan desværre alle steder møde typer, der ser rødt, når de møder folk til hest, så jeg tror, at det er svært helt at undgå konflikter.

– Men jeg håber, at et kendskab til min sag kan være med til at forhindre lignende situationer.

Du er en erfaren turrytter. Hvad mener du, at vi ryttere selv kan gøre derude?

– Vi kan selv gøre en del for at undgå konflikter og komme til skade. Selvfølgelig skal vi helt overordnet aldrig ride, hvor vi ikke må – det gjorde vi heller ikke her. Vi skal lære, hvor vi må ride, og hvor vi ikke må, for det kan godt være uklart eller dårligt skiltet på ridestier. Det kan også optrappe konflikter, hvis man fx rider i en privat skov, hvor skovejeren ikke vil have det eller er uenig i, at du må være der.

– Sikkerhedsmæssigt skal der være plads til alle i naturen – mountainbikere, ryttere, jægere, løbende og gående. Vi skal passe på hinanden på tværs, og vi ryttere skal tage ansvar for at forudse farlige situationer og fx stå af hesten, når vi fx passerer en arbejdende traktor eller skovmaskine, som kan skræmme hestene. – Eller der pludselig kommer en vred mand kørende efter os i skoven.

– Hvis jeg kommer ud for noget lignende igen, vil jeg stå af hesten med det samme. Det nåede vi ikke at gøre her, fordi det hele gik så stærkt.

Har du et godt råd til ryttere, der oplever at blive chikaneret?

– Stå af hesten, hvis du møder truende biler eller mennesker. Og så skal man ikke finde sig i chikane eller i at blive jagtet. Det er farligt, og det er ulovligt at chikanere eller jage ryttere – uanset hvor de rider. Jeg vil opfordre til, at man får fat i navnet på den, der chikanerer og/eller fotograferer bilens nummerplade og melder det til politiet.

Historien fylder meget på gården

Heidii Foget Jensen driver Restrupgård syd for Aalborg, hvor Michael Nymans hest står opstaldet. Hun har omkring 50 opstaldere, og mange af dem rider i terrænnet tæt ved stalden, hvor episoden skete.

Heidii Foget Jensen har omkring 50 heste opstaldet. Mange af dem rider i den skov, hvor episoden skete.

Restrupgårds jord grænser op til skoven, hvor skovvejen ifølge Heidii Foget Jensen er en privat fællesvej, og Restrupgård har vejret.

Derfor må gårdens ryttere ride på skovvejen. Det ved hendes opstaldere godt, ligesom hun fortæller dem, hvor de ikke må ride og gør det klart, at de ikke skal ride, hvor de ikke må.

Selv om det er ved at være to år siden, fylder sagen stadig i rytternes hverdag, siger hun.

– Det er en grim historie, som har påvirket os meget her i stalden.

– Tanken om, at det kunne være gået helt, helt galt, er utrolig ubehagelig. Sagen er heldigvis slut nu. Retten har afgjort, at rytterne ikke gjorde noget ulovlig, men manden udsatte andre for livsfare og fik en dom for det.

Folk ved ikke, hvor farligt det er med heste i trafikken

Heidii Foget Jensen oplever af og til, at andre trafikanter ikke helt er klar over, hvordan de skal opføre sig overfor ryttere.

– Jeg vil ønske, at vi kan få udbredt en større forståelse for og viden om, hvor ekstremt farligt det kan være at chikanere ryttere fra en bil eller bare køre eller cykle tæt på heste i trafikken. Folk ved det simpelthen ikke, og der ligger en stor og vigtig opgave i at informere og lære andre trafikanter om det.

Miljøtræning og sikkerhed

Hun opfordrer alle ryttere til at tage ansvar for egen og deres hestes sikkerhed.

– Vi ryttere har også et ansvar for os selv og et ansvar for, at vi ikke kommer til skade. Det kan vi fx tage ved at miljøtræne vores heste til forskellige former for trafik sammen med nogen, vi er trygge ved og ellers – når vi er på tur – stå af hesten og trække ved potentielt farlige situationer. Så risikerer vi ikke, at hestene bliver bange og løber i panik med os på ryggen.

– Det er os ryttere, der kender vores hestes reaktioner og adfærd. Det er os, der ved, hvor farligt det i virkeligheden kan være at færdes til hest, siger Heidii Foget Jensen.

Relaterede artikler