Navnestrategi: Her får årets føl samme forbogstav

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Stine Sandahl og Haarbygaard Hestar

16 oktober 2021
Members only
Tema

De første mange føl skulle have H som forbogstav. Nu har Stine ændret “reglen.”

– Jeg er en hobbyavler og får mellem et og fire føl om året. Jeg begyndte at avle for 11 år 
siden. Da jeg indkøbte hopper kåret med over 8,0 for syv år siden blev det mere seriøst. 
Indtil videre har jeg avlet 24 heste.

Stine Sandahl med føllet Sólrun fra Haarbygaard.

Hvordan navngiver du dine føl?

– De første år, hvor det var lidt for sjov, skulle alle mine føl have navne med H som 
forbogstav – ligesom som Haarbygaard, og fordi H er et grafisk flot bogstav. Det grafiske 
udtryk af navnet er vigtigt for mig, idet jeg er et visuelt menneske. Efterhånden fik jeg dog 
så mange føl, at jeg ikke helt kunne skelne årgangene fra hinanden.

– I 2015 løsnede jeg lidt op omkring H. Jeg fik et hingsteføl, som jeg ville opkalde efter min 
mentor i avl, Søren Erik Pedersen. Føllet kom til at hedde Erikur, og efter det gik det lidt 
galt med at holde fast i kravet om samme forbogstav til alle Haarbygaards heste.

– Min strategi lige nu er, at jeg tager bogstav-år. Det betyder, at alle føl fra samme årgang 
skal starte med samme forbogstav. Jeg går samtidig efter navne, som jeg synes, er flotte.

Hvilke overvejelser gør du ved årets førstefødte?

– Hvert år beslutter jeg årets bogstav ved at navgive det første føl på gården. Jeg ser på 
føllet og finder et flot navn. Hvis det starter det med G, følger resten af årgangen efter med 
G-navne, som det har været i år.

– Mit første føl i 2021 var en datter af Hnokki frá Fellskoti. Hun var kæmpestor og kom til at 
hedde Gróa, som er et kvindenavn, der betyder fertil eller frugtbar. Efter Gróa kom 
Gaupnir, Garðar og endelig Guðrún, som min yngste datter også hedder.

Rán fra Haarbygaard født i 2021.

– Når jeg vælger navn, går jeg efter noget, der lyder godt og som samtidig ser visuelt godt 
ud. Det skal selvfølgelig også passe til hestens personlighed og udtryk. Jeg kigger 
desuden på afstamningen. Fx har min hoppe Hrynja fra Haarbygaard hingsten Hrynjandi 
to gange i sin afstamning, så hun kom til at hedde Hrynja, idet hun er fra H-perioden.

Hvor striks er du med dine egne navneregler?

– I 2016 havde jeg et slip, hvor jeg fik to føl, Valla Signa opkaldt efter min svigerinde 
Signe, der havde fødselsdag og Valla, som havde sølvbryllup den dag føllet blev født. Her 
fik jeg også Fína, der var så fin, og hvis navn jeg bare godt kan lide.

Gardar fra Haarbygaard født i “G-året” 2021.

– Det er fedt med islandske navne, og jeg det giver mening at holde navnetraditionen i 
hævd. Jeg tjekker i øvrigt også på WorldFengur, hvor mange heste hedder de navne, jeg 
overvejer. Jeg godt lide at give navne, som kun få heste hedder i forvejen.

Hvad hedder dine føl fra i år?

  • Gaupnir
  • Garðar
  • Gróa
  • Guðrún

Læs mere om Haarbygaard Hestar på hjemmesiden her.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler