Mindeord for hestemanden Peter Frederiksen 5.4.1947 – 14.11.2021

Af: Tanja Cordero

Foto: Arendina Pose de Jong og Anders Bold

24 november 2021
Members only

Peter er død, og det er alt for tidligt og alt for pludseligt – Peter var slet ikke færdig
med livet og kæmpede hårdnakket mod den kræftsygdom, som alligevel til sidst fik
tvunget ham i knæ.

Peter efterlader sig sin elskede Lotte, tre voksne børn, ti børnebørn, to steddøtre
samt et væld af øvrig familie og venner i stor sorg.

Peter havde en enorm omgangskreds, energien strålede altid fra ham, og han blev et
naturligt samlingspunkt hvor end, han kom frem, for han var så utrolig vidende,
spændende og velformuleret.

Og så er der Peter og hestene. Det var altid Peter og hestene. Peter skinnede
allermest, når han kom brusende i højt tempo på en hjemmelavet ganger, og således
husker jeg mit første møde med ham, som gjorde et uudsletteligt indtryk; jeg var 20
år gammel og på min første Manø-tur med lokalklubben Gletta, og jeg kom drønende
henover Koresand i krydsgalop på lånt hest og tænkte “det kører meget godt for
mig”. Og så kiggede jeg op, og forbi mig kom denne fantastiske vallak på 1.50 cm. i
svævende trav, på dens ryg sad en pæn herre og nikkede smilende til mig, idet de
passerede og sandet fra dens hove stod mig om ørerne. “Det er Peter og Léttir fra
Tyrevoldsdal”, hviskede nogen til mig senere. Jeg var fuld af beundring.

Siden lærte jeg Peter godt at kende, da han blev gift med min veninde Lotte, og det
er med stolthed i stemmen, jeg i dag kalder ham min ven og et forbillede.

Peter har, med sit ekstremt grundige samt visionære avlsarbejde, i den grad været
med til at definere den islandske hest i Danmark. Hvem husker ikke Kirstine Segall,
Peters datter, på den hjemmelavede Kjarni fra Tyrevoldsdal tordne ned af passporet i
slutningen af 90’erne? Den lille pige og den fyrige hingst understregede den
islandske hests alsidige kvaliteter, hvor fantastisk sind og fremragende
rideegenskaber sagtens kan forenes. Det er de kvaliteter, Peter arbejdede hårdt for i
sin avl og med sit utrættelige engagement i blandt andet DI’s avlskomité.

Peter købte sig ikke gerne til færdige resultater; han startede helt fra begyndelsen,
da han i 1980’erne udskiftede familiens to nordbagger med en lille flok islandske
heste af blandet ophav, og derfra knoklede ham og hans daværende kone Lise-Lotte
for at skabe fremgang i hestenes kvalitet fra fra generation til generation. Navnet
Tyrevoldsdal blev slået fast med store søm ved førnævnte Kjarnis flotte fuldkåring i
1998.

Siden drev Peter Tyrevoldsdal videre i samarbejde med sin nuværende kone Lotte,
og de to komplimenterede hinanden utrolig godt; Peters stærke analytiske sans og
jernvilje, kombineret med Lottes grundige forarbejde med dyrene samt hendes
skarpe markedsføring af stutteriet, gjorde, at de snart fik vist en perlerække af
bemærkelsesværdige heste. Jeg nævner her blot et lille udpluk: Vignir, Jónina,
Tindra, Jón, Júlia, Dríft, Abel – og der er mange andre, der har gjort sig på både
kårings- og stævnebanerne.

Tyrevoldsdal præger i den grad dansk avl. Men det næsten mest
bemærkelsesværdige ved Tyrevoldsdal-hestene er deres
alsidighed – på trods af høje kåringer og sportsresultater har disse heste også ofte
repræsenteret racen på fællesture og til hyggearrangementer. Fantastisk sind, stor
skønhed og fremragende rideegenskaber er tre stærke karakteristika hos hestene
fra Tyrevoldsdal, som har sat drømmene i gang hos alle typer af ryttere. Der er noget
ved at ride en Katrinedalstur på en Vignir eller en Jón – rytteren skal huske lidt ekstra
i lommelærken til at holde tandkødet fugtigt, det gør munden tør at ride rundt og
smile sådan en hel weekend.

Da Júlia fik sin flotte 5-års kåring med 8. 26 i bygning og 8.25 i rideegenskaber, var
det Peter selv, iført gummisko og et stort smil, der red hende til præmieoverrækkelse
– det siger noget om en hests kvaliteter, at avleren selv kan sætte sig i sadlen lige
efter kåringsfremvisning.

Peter kunne også være en bidsk hund, der bed sig fast i det, han oplevede som
urimeligheder eller selvmodsigelser – altid knivskarp og meget saglig, og på den
måde er han også forbilledlig for debatterne i dag; vi er en lille forening, hvor alle
kender alle, og det er der store fordele ved, men én af ulemperne kan være, at det
ikke altid er omkostningsfrit at åbne munden og tale fra hjertet. Det lod Peter sig ikke
styre af, og således var han også bannerfører for demokratiet og den åbne,
ordentlige dialog. Én af Peters mærkesager var, at kåringerne skal være til for
avlernes skyld – og ikke omvendt. Jeg synes, det eftermæle er meget vigtigt.

Tyrevoldsdalhestene blev ikke blandt de bedste i Danmark, fordi Peter og Lotte
havde stærk kapital i ryggen – men fordi de var villige til at arbejde hårdt og satse
sparekronerne der, hvor de mente, det gav mening. Tyrevoldsdal står derfor også for
den værdi, at islændersporten og -avlen er et sted for alle, høj som lav, og det var
altid et fantastisk syn at se deres interimistiske hestetransport – en gammel
flyttevogn, Peter selv havde ombygget til formålet – i rækken af dyre, skinnende
trailere. Alligevel var det næsten altid Peter og Lottes heste, der løb med sløjferne.

Lige så ukuelig og målrettet Peter var, lige så meget selvindsigt havde han også, og
eftersom han insisterede på, at hestene skulle kunne rides og vises af ham selv,
erkendte han i en relativt sen alder, at han var nødt til at dygtiggøre sig som rytter.
Han begyndte først at ride som 40-årig, og alligevel nåede han sidenhen at vise sine
heste både i sporten og på kåringsbanerne – ikke fordi han havde et medfødt
naturtalent, men fordi han ville, og når der var noget, Peter ville, så lykkedes det.
Han kørte land og rige rundt med sine heste for at få undervisning af de dygtigste
folk på området. Det gav både knubs og sejre hen ad vejen, Peter kløede altid på, og
derfor nåede han blandt andet både at placere sig i A-finalen til DM i T.1 og 4.1 på
Vignir og blev klubmester i A-flok på sin Jón i 2019 med 8.246; da var Peter 72 år
gammel.

Peter var også i stand til at bøje sig i støvet og ændre sig, hvis han opdagede, at han
havde taget fejl – det er ikke en let ting at gøre, ved de fleste, især hvis man er stolt
som Peter. Eksempelvis var Peter tidligere af den gamle, islandske skole, der mente,
det var ødelæggende og rent pylder at håndtere unghestene før tilridningsalderen.
Jeg glemmer aldrig et år, hvor vi skulle flytte et par ét-års hingste fra en mark til en
anden, som lå et par kilometer væk, og de to heste havde stort set ikke været i
hænder. De kunne ikke trækkes med, og Peter orkede ikke det pjat, så han fik den
idé at binde dem efter traktoren og køre, for så havde de sgu ikke noget valg, og der
var ikke nogen, der skulle fortælle ham i øjeblikket, at det måske var en plan med et
par faldgruber i. Efter den første plag havde smidt sig på asfalten, og Lotte sagde til
ham: sådan gør vi aldrig igen – så gjorde Peter aldrig sådan igen, og han forstod den
værdi, Lotte kom med: hestene skulle håndteres tilpas fra første dag i tilværelsen.
Der lagde Lotte en stor del af sin energi, og Peter støttede op, også derfor er
Tyrevoldsdal-hestene kendt for deres milde, lette natur, der ikke kun kan tilskrives
gode gener men også den korrekte miljøprægning fra begyndelsen.

Når du nu har læst dette og ser ud på din seje ganger, der græsser på marken, så
skal du sende Peter en lille tanke, hvad end du kendte ham personligt eller bare af
navn – der er stor sandsynlighed for, at han har en aktie i din hest på den ene eller
anden måde.

I hvert fald skylder vi, der elsker den islandske hest, Peter et stort tak
for at vise os, at vi alle kan være med, bare vi gør os umage – uanset hvilket mål, vi
hver især stiler efter med vores ridning. Og så kan vi – selvom savnet er stort og ligeså
smerten over at se hans efterladte isorg – glæde os over, at Lotte løfter navnet
Tyrevoldsdal videre, og at der går drægtige hopper på stutteriets marker nu
– drægtige med føl, som Peter har været med til at lægge i dem, så næste år vil
der atter blive leveret en ny generation af prægtige heste, som skal repræsentere
dansk avl mange år fremover.

Æret være dit minde, Peter – du vil være husket og savnet for altid.

– Tanja Cordero


 

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler