Godt redet! Resultater fra pinsestævner i DK og Tyskland: Danske sejre i T1 og T2 på Kronshof

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Stine Nielsen og Neddens Tierfoto

07 juni 2022
Members only

De fire pinsedage i 2022 blev for rigtig mange islandshesterytteres vedkommende brugt til at ride og overvære spændende konkurrencer.

Topfoto: God stemning til pinsestævnerne i Danmark og Tyskland. Sjællandsmestre blev kåret til Dyrdilmyris Pinsestævne 2022. Her er det Amalie Reiche og Søren Witt, ungdoms- og seniormestre til  Sjællandsmesterskaberne i PP.1/stilpas. Søren Witt og Gjarfar fra Strø blev også Sjællandsmestre i femgang med bl.a. op til 7,5 for pas.

Dygtige danskere besøgte Kronshof

Flere danskere topryttere havde valgt at tage turen til det 26. Kronshof Special syd for Hamborg. Det kæmpestore arrangement på Kronshof bød på flere end 600 starter og et fire sider langt program, som indeholdt klasser af alle sværhedsgrader og til ryttere i alle aldre. Finalerne i A-klasserne havde dansk deltagelse.

Frederikke Stougård og Austri frá Úlfsstöðum vandt T1 og fik en 3. plads i V1 til Kronshof Special 2022.

Topplaceringer i Tyskland og sejr i T1 og T2

Blandt andet vandt regerende verdensmester i T2, Julie Christiansen T2 på Felix frá Blesastöðum 1A med 8,17 point. En anden dansker, Christina Johansen, blev nummer 3 på Nóri fra Vivildgård med 7,92 point.

I F1, femgang, blev Sasha Sommer nummer to på Kommi fra Enighed.

Frederikke Stougård vandt den attraktive førsteplads i T1, tølt på Austri frá Úlfsstöðum med hele 8,61 point, og T1-finalen bød på flere toppræstationer med dansk islet. Johann R. Skulason blev nummer to på Silas vom Forstwald, Pernille Lyager Møller fik en 5. plads på Rokkur frá Ytra-Vallholti med 8,22, og Emil Fredsgaard Obelitz fik en 6. plads på Vikingur fra Feti.

Flotte firgængere

I V1 blev herboende  Nils-Christian Larsen nummer to på Flaumur fra Solvangi, Frederikke Stougård og Austri blev nummer tre. Christina Johansen og Falinn fra Vivildgård blev nummer 7 i finalen.

Også på juniorsiden gik det danskerne godt, idet Oluchi Isabella Murphy vandt V2, firgang, på hoppen Rauðka frá Ketilsstöðum med 6,67,

Herhjemme på dansk grund blev der pinsen over redet en masse gode finaler og udtagelser. Det skete hos Rideklubben Tvistur i Svenstrup ved Aalborg, og på Sjælland holdt Dyrdilmyri et kombineret Sjællandsmesterskab og Pinsestævne.

Du kan se alle pinseresultaterne på Ice TestNG her:

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler