Hegn, urørt skov og naturnationalparker udfordrer ryttere

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Kristina Christensen m.fl.

04 maj 2021

Hegn, stude og nationalparker presser naturryttere

15 naturnationalparker er under planlægning i Danmark. Udformningen af dem med hegn og “store græssere” er afgørende for rytternes adgang og sikkerhed. Parkerne er langtfra den eneste udfordring, som naturrytterne står overfor nu, siger Sus Ulbæk, formand for Dansk Islandshesteforening.

Nye projektforslag til landets to første naturnationalparker, Fussingø og Gribskov, er præsenteret af Miljøministeret og sendt i høring frem til 23. juni 2021. Planerne for Fussingø bød umiddelbart på udfordringer for rytterne. I det første forslag for Naturnationalpark Fussingø, som blev offentliggjort i februar, skulle der bl.a. gå 75 vilde heste som store græssere i området.

Som det er nu, må man ride over alt i Fussingø. Stude og krondyr i den kommende naturnationalpark gør det lidt mere besværligt for nogle ryttersegmenter.

Alligevel ikke vildheste

Lokale ryttere var stærkt utilfredse ved udsigten til at kunne møde vilde heste i deres rideterræn. Vildheste kan være territoriale og aggressive overfor for udefrakommende heste. Ridning blandt dem kan derfor være direkte farligt, hvilket Dansk Islandshesteforening sammen med Dansk Ride Forbund understregede i et høringsvar fra februar 2021 om lovgrundlaget for naturnationalparkerne, hvor der bl.a. står:

”For langt de fleste ryttere vil indhegninger med ”vilde heste”, kvæg, bison eller elge være det samme som at vi mister vores reelle tilgængelighed til området – og så er det for så vidt ligegyldigt, om vi lovmæssigt får adgang til områderne.”

Urørt skov og flere hegn

Vildhestene er nu taget ud af planerne for Fussingø, der rummer en 570 hektar stor indhegning med bl.a. 150 stude i det populære rideterræn. Ifølge Sus Ulbæk, formand for organisationen Dansk Islandshesteforening, er vildhestenes exit en lettelse for hestefolket. Men der er flere udfordringer at tage fat på. Planerne om 9000 hektar urørt statsskov i Danmark betyder et antal indhegninger med store, planteædende pattedyr der, hvor rytterne normalt rider uden at træffe stude, kvæg, bison eller krondyr. Det indskrænker flere steder mulighederne for at færdes til hest i naturen – én af mærkesagerne for Dansk Islandshesteforening.

Hvad er Dansk Islandshesteforenings perspektiv på de kommende naturnationalparker og urørt skov i forhold til rytteres muligheder?

– Helt overordnet bakker Dansk Islandshesteforening naturligvis op om at styrke biodiversitet i Danmark. Mange islandsheste ryttere rider dagligt i naturen, og mange af os afgræsser naturområder med vores heste. Vi har i de igangværende diskussioner om naturnationalparker koncentreret os om de aspekter, der ligger indenfor foreningens mandat: Spørgsmål om adgang til at ride i naturen og spørgsmål om dyrevelfærd.

– I begge tilfælde bidrager DI løbende til høringer og indspil i samarbejde med andre med interesse i adgang til naturen, Dansk Ride Forbund (DRF), Danmarks Idræsforbund (DIF), Friluftsrådet osv. Og på dyrevelfærdsområdet har vi et tæt samarbejde med bl.a. Landsudvalget for Heste.

Vores tilgang er desuden fortsat at opfordre vores medlemmer og andre ryttere til at søge konkrete løsninger på, hvordan naturnationalparker skal udformes. Det sker ved at samarbejde med øvrige brugere af skovene og gennem dialog at søge indflydelse på, hvordan naturnationalparken skal udformes for den konkrete lokalitet.

Vi understreger som rytterorganisation, at det er vigtigt for islandshesteryttere med så små hegninger som muligt og at der udsættes dyr, som alle typer af ryttere har mod på at ride sammen med.

Ifølge det seneste projektforslag, som kom i sidste uge, skal der alligevel ikke gå heste i den kommende Naturnationalpark Fussingø men 150 stude og en flok krondyr. Hvad mener DI om det?

– Dansk Islandshesteforening ønsker ikke vilde heste i indhegninger, hvor der færdes ryttere. Det nye projektforslag er derfor et godt eksempel på, at det kan betale sig at søge indflydelse. De vilde heste er taget ud af Fussingø, men der sættes flere stude og krondyr ind.

Stude og krondyr kan være en forhindring for nogle af de blødere segmenter af ryttere som rideskoler, børn, mindre erfarne ryttere, der er utrygge ved at ride blandt kvæg, eller ryttere, hvis heste er bange for kvæg. Det betyder, at der fortsat er udfordringer og forhindringer for, at alle grupper af ryttere kan ride i den kommende naturnationalpark.

Naturen omkring Fussingø er varieret og oplagt til rideture.

Hvad vil I gøre for at sikre ryttere gode adgangsforhold og sikre rideområder i fx naturnationalparker og urørt skov?

– Vi vil fortsætte med at arbejde med at forbedre adgang til at ride i naturen. Der er rigtig mange udfordringer lige nu, og de kommer ikke kun fra de kommende naturnationalparker. Der også forslag om 9000 hektar urørt skov, som indebærer endnu flere indhegninger.

Det ser ud til, at tidens løsning på biodiversitet er hegninger. Personligt synes jeg, at det er en ærgerlig måde at tænke natur på, når man bryder naturen op i endnu mindre bidder uden rigtig at overveje, hvordan naturen udenom hænger sammen med det, som hegnes.

– Vi arbejder sammen med Dansk Ride Forbund om at få ændret Naturbeskyttelsesloven, så rytterne ikke længere diskrimineres. Som den eneste brugergruppe kan ryttere som udgangspunkt ikke færdes i private skove, og vi kan med skiltning forhindres i at ride på markveje og stier. Der er rigtigt mange ryttere, som bor i områder med private skove. Derfor har jeg også en opfordring til at alle os, som ejer en stump jord: Gør det let for andre ryttere at færdes der. Vi har fx rundt om vores egne marker anlagt tre kilometer ridesti, som alle ryttere – og hundeluftere – i nabolaget bruger flittigt.

Det gør mig trist, når jeg hører historier om, at hestefolk ikke kan finde ud af lade naboen krydse marken på ridetur.

Hvordan arbejder I nu videre med høringssvaret til de nyeste planer for naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov, og hvad vil I gøre fremover?

– Vi bliver ved med at samarbejde med DRF og andre organisationer, som ønsker adgang til naturen. Sammen står vi stærkere. Det er vigtigt for os, at lokale forvaltningsplaner – hvad enten de drejer sig om statsskov eller kommuneskove – kommer i høring med lange høringsfrister. Det er også vigtigt, at der bliver en ordentlig dialog, så biodiversitet styrkes på en måde, som ikke afskærer befolkningen fra at færdes i naturen. Lokalt gøres der en kæmpeindsats for at sikre dette. Vi bakker op, og vi vil gerne høre fra ryttere og medlemmer, der vil dele erfaringer, eller som ønsker vores hjælp.

 

Hvad er en naturnationalpark

Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov etableres som de to første af i alt 15 naturnationalparker i Danmark. De kommende naturnationalparker skal styrke natur og biodiversitet med store, sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser, og hvor der udsættes store græssende dyr. Parkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser.

Hvorfor store, græssende dyr?
De store græssende dyr skal skabe bedre livsbetingelser for andre dyr, planter og svampe og bidrage til at forbedre biodiversiteten. Naturnationalparkerne friholdes fra skov- og landbrugsproduktion og etableres på statslige arealer.

Kilde: Naturstyrelsens Faktaark om naturnationalparker

Hvad er urørt skov

Urørt skov er skove, hvor skovdriften er ophørt, og som med tiden får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. I de kommende år udlægges på statens arealer mere end 16.000 ha urørt skov helt uden kommerciel træfældning. Det sker som supplement til de hensyn til biodiversitet, som løbende tages i den øvrige del af statens skove i forbindelse med naturnær skovdrift.

Kilde: Miljøminsteriets hjemmeside

Offentlig høring om Fussingø og Gribskov frem til 23. juni 2021

Lige nu er de nye projektforslag for naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov i offentlig høring. Høringsperioden løber fra den 28. april 2021 til den 23. juni 2021.

Læs projektforslaget for Fussingø her.

Læs projektforslaget for Gribskov her.

Relaterede artikler