Bruger du meget tid sammen med islandske heste? Så er der gode chancer for, at du er bedre til at høre, om dyr er godt eller skidt tilpas. Hvis du også er 20-29 år og empatisk, er dine chancer for at kunne afkode dyrs lyde endnu bedre. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt menneskers evne til at tolke dyrs lyde.
Sådan definerer forskere dyrs følelser
Følelser (emotions) er intense, kortvarige reaktioner, der udløses som reaktion på bestemte indre eller ydre stimuli. De er karakteriseret ved et vist ophidselsesniveau (kropslig aktivering) og valens (positiv vs. negativ følelsesladning)
Optagelser af dyrs reaktioner
I studiet er forsøgsdyrene i forskellige grader af ophidselse blevet optaget i situationer, som er forbundet med positiv eller negativ valens. (Fx forventning om mad eller madfrustration).
Den følelsesmæssige valens er derefter blevet efterprøvet ved hjælp af indikatorer i dyrenes adfærd, som er beskrevet i forskningslitteraturen. Niveauet af ophidselse blev hos husdyr vurderet ud fra dyrenes hjertefrekvens og på bevægelse hos de vilde arter.
Et fælles emotionelt system blandt pattedyr
I det helt store perspektiv har forskerne søgt efter spor af et fælles emotionelt system blandt pattedyr. Men forskning har også konkrete anvendelsesmuligheder i forhold til dyrevelfærd.
– Vores resultater viser, at vi mennesker ud fra dyrs lyde er i stand til at afgøre, om et dyr er ophidset eller ej. Vi kan også afgøre, om dyret udtrykker positive eller negative følelser.
– Det gælder på tværs af en række forskellige pattedyr. Vi kan også se at vores evne til at tolke lydene afhænger af flere forhold: alder, nært kendskab til dyr og ikke mindst, hvor empatiske vi er over for andre mennesker, siger adfærdsbiolog Elodie Briefer fra Biologisk Institut.
Lyde fra geder, kvæg og vildheste i forsøget
Det er første gang, at så mange forskellige dyrs lyde bliver testet på mennesker i forhold til ophidselse og valens, dvs. følelsernes ladning (positiv vs. negativ).
1024 personer fra 48 forskellige lande medvirkede i studiet, hvor lyde fra 6 pattedyr indgik. Lyde fra geder, kvæg, asiatiske vildheste (Przewalskis), domesticerede heste, grise og vildsvin blev afspillet for de medvirkende sammen med lyde af menneskeligt vrøvl fra skuespillere.
Evnerne til at tolke dyrelyde varierer
Gennemsnitligt er vi mennesker, på tværs af dyrearterne, i stand til at ”gætte” rigtigt oftere, end hvis man rullede en terning. Ophidselse udgjorde de korrekte svar på 54.1% og for valens var det tal 55.3%.
De medvirkende oplyste bl.a. alder, køn og uddannelse. De deltog også i en empatitest. Forskerne fandt flere interessante faktorer, som hænger sammen med, hvor gode mennesker er til at forstå dyrelydene.
Hvem klarede sig bedst i testen?
Forskerne har undersøgt en række demografiske træk, der kunne tænkes at påvirke evnen til at tolke dyrenes lyde.
Arbejde med dyr – Forskerne ser et afgørende udslag hos den gruppe af forsøgspersoner, der omgås dyr i forbindelse med deres arbejde. Også når det gælder andre dyr.
Alder – Resultaterne viser klar forskel. Personer under 20 klarer sig dårligst. De 20-29-årige er bedst i testen. Herefter falder evnen til at afkode dyrelyde stødt med alderen.
Empati – Forskerne var mest overrasket over, at gode resultater i en test om empati over for mennesker også gav markant bedre resultater med dyrelydene.
– Køn – Der var ingen målbar forskel på mænd og kvinder trods den populære antagelse, at kvinder er mere empatiske/emotionelt intelligente.
– Forældreskab – Der var heller ikke målbar forskel på, om forsøgspersonerne havde børn eller ej.
– Uddannelse (med eller uden BA) gjorde ikke en mærkbar forskel.
Domesticering – et sidste aspekt, der påvirkede resultaterne, drejede sig om dyrene frem for forsøgspersonerne. De domesticerede arter af grise og heste var lettere at afkode for forsøgspersonerne end deres vilde slægtninge.
Mennesker, der arbejder med dyr
Først og fremmest er resultaterne markant bedre, når forsøgspersoner selv arbejder med dyr. Også når opgaven er at lytte til andre dyr end dem, forsøgspersonerne havde kendskab til.
Det nære kendskab til dyr fremmer altså forståelsen af dyrs følelsesliv mere generelt, tyder resultaterne på.
– Det er jo godt nyt for dyrevelfærden. Landmænd, der ønsker at sikre, at fx deres grise trives, har gode muligheder for at opfange det, siger Elodie Briefer.
Alder spiller en rolle. Her viser undersøgelsens data, at de bedste resultater findes blandt de 20-29-årige. Til gengæld klarer medvirkende under 20 år sig dårligst, ligesom resultaterne viser at mængden af korrekte svar falder gradvist med alderen.
Empati for mennesker og dyr hænger sammen
Mest overraskende for forskerne var det dog, at resultaterne viste en markant sammenhæng mellem empati for mennesker og dyr.
– Det var virkelig overraskende for mig og meget interessant, at de som klarede sig godt i en anerkendt test til at vurdere menneskers empatiske niveau – over for andre mennesker vel at mærke – var også markant bedre til at forstå dyrenes følelsesliv, siger Elodie Briefer.
Følelsernes evolution
Forskerne søgt efter spor af et såkaldt fælles emotionelt system mellem pattedyr, som måske er bevaret igennem udviklingshistorien.
Når det gælder genkendelsen af ophidselse, understøtter studiet den tese. Hvor resultaterne viser stor variation i, hvor gode mennesker er til at skelne, om dyrene oplever positive eller negative følelser, er der meget mindre forskel på, hvordan mennesker skelner mellem høj og lav arousal blandt pattedyr.
Medfødt evne til at fortolke ophidselse
Ifølge Elodie Briefer kan det skyldes, at vi i pattedyrfamilien deler fælles træk, når det kommer til, hvordan vi udtrykker intensiteten af vores følelser (dvs. ophidselse). En medfødt evne til at fortolke ophidselse gør resultaterne mindre afhængige af tilegnet viden.
– Groft sagt er højfrekvente lyde blandt andet ofte et tegn på højere ophidselse. Lavfrekvente lyde et tegn på lavere ophidselse.
– Hvis en forsøgsperson bruger den samme standard til at fortolke dyrelyde, som han eller hun ville bruge at forstå et menneske, så er det ofte korrekt. Vi udtrykker ophidselse mere ens end valens, fordi det er knyttet til stressbaner, som evolutionært er velbevarede hos pattedyr, forklarer forskeren.
– Vi kunne godt have brugt andre tests, der måler hvordan man forholder sig til dyr. Men for at gøre det enklere holdt vi os til denne empatitest, som er oversat og godkendt til de otte sprog i undersøgelsen. Det en anerkendt test, men den måler jo empati over for andre mennesker. Alligevel ser vi en klar sammenhæng med evnen til at tolke dyrenes lyde, fortsætter hun.
Forståelse er vejen til bedre dyrevelfærd
– Dyrevelfærd er i dag defineret af dyrs følelsesliv. Derfor er ny viden, som denne undersøgelse giver, vigtig for både grundforskning og anvendt forskning. Dels øger den forståelsen af dyrenes følelsesliv, og så åbner den muligheder for at forbedre den forståelse, siger Elodie Briefer.
Sådan gjorde forskerne
Før testen blev de bedt om at besvare demografiske spørgsmål – dvs. deres køn, alder, uddannelse og evt. børn. Og om de arbejder med dyr.
Selve testen. Deltagerne blev præsenteret for to dyrelyde med enten samme følelsesladning eller ophidselse fra ”ét individ” (et bestemt dyr). De skulle nu gætte på den omvendte kategori – høj eller lav ophidselse / positiv eller negativ følelsesladning.
Efter testen blev de bedt om at besvare en standard empatitest, som tildeler score i 4 dimensioner af empati over for mennesker.
Den viden, som studiet bidrager med, viser ifølge forskeren vej til konkrete måder, man kan arbejde med at forbedre dyrevelfærd gennem en forståelse af deres følelsesliv.
– Udvikling af f.eks. en app, hvor AI kunne støtte dem, som arbejder med dyr, kan der være gode perspektiver i. Men det er også en vigtig pointe, at der intet er til hinder for at starte nu med at forbedre sine egne evner, hvis man til dagligt har kontakt med dyr, påpeger Briefer
Øvelse gør mester – også i at forstå dyrelyde
– Når studerende afprøver testen i undervisningen, ligger de gennemsnitligt på omkring 50 procent rigtige svar i første forsøg. Når vi så taler om lydene og den viden, vi har om dyrenes vokaliseringer, så forbedrer de sig.
– I andet forsøg ligger de studerende typisk på over 70% rigtige i testen. Det er nærliggende at undersøge dette potentiale i fremtidige studier. Jeg tror bestemt, at det er muligt at øve sig og forbedre den her evne for langt de fleste, siger Elodie Briefer.
