Ved FEIF-konferencen i januar 2020 stiller Island i samarbejde med FEIF’s avlskomité forslag til en revidering af avlsmålene for den islandske hesterace. Indeholdt i forslaget er også et bud på, hvordan de forskellige egenskaber, der bedømmes i forbindelse med en fuldkåring, skal vægte procentvis i den totale score fremover.

Hvorfor ændre i avlsmålene og den måde egenskaberne vægtes i den totale score?

– Det drejer sig om at tilpasse vægtningen af egenskaberne til den nyeste viden om sammenhængen mellem bygning og rideegenskaber, lyder argumentet fra Þorvaldur Kristjánsson. Han er overbevist om, at der bliver vedtaget revideringer af både avlsmål og bedømmelseskriterier ved FEIF-konferencen i januar 2020.

Han har, siden han præsenterede forslaget til en revidering af avlsmålene for medlemslandene ved FEIF-konferencen sidste år, været meget optaget af at dele sine tanker og ideer, og han har udelukkende fået positiv feedback, fortæller han.

– Jeg har ikke fået indvendinger fra medlemslandene, forlyder det fra ham.

Þorvaldur Kristjánsson er, udover at være medlem af FEIF’s avlskomité, hesteavls-konsulent ved det islandske landbrugsrådgivningscenter. Han har blandt andet forsket i sammenhængen mellem bygning og rideegenskaber hos den islandske hest. Det er ny viden, blandt andet opnået igennem hans forskning, der ligger til grund for Islands og FEIF’s avlskomités forslag til en revidering af avlsmålene og bedømmelseskriterierne. Herunder altså hvordan den procentvise vægtning af egenskaberne i fremtiden tænkes at indvirke på totalkarakteren ved en fuldbedømmelse.

Revideringer sker gennem en demokratisk proces i FEIF

Efter FEIF-konferencen 2019 har medlemslandene haft mulighed for at tage stilling til og arbejde med forslaget i deres egne organisationer og komme med indsigelser. Det havde de mulighed for indtil den 1. oktober 2019, hvorefter det endelige forslag blev udarbejdet til afstemning blandt medlemslandenes avlsformænd ved den kommende FEIF-konference.

I dansk sammenhæng arrangerede DI’s avlskomité på initiativ af Þorvaldur Kristjánsson, der var overdommer ved Kåring 2 i 2019, en dialog med avlere og fremvisere, mens han var i Danmark. Her præsenterede han et oplæg med titlen” Ideas for revised weighting of the traits in total score” i ønsket om at dele sine tanker med tilhørerne og skabe en åben dialog, hvor feedback ville blive taget med videre i arbejdet med det forslag, der stilles til afstemning.

Hvordan udvikles avlsmålene?

På mødet mellem landenes avlsformænd ved FEIF-konferencen i 2019 indledte Þorvaldur Kristjánsson med at fortælle, at udvikling af avlsmål for den islandske hest strækker sig tilbage til 1906, og at målet med en revidering er at definere både de generelle og specifikke avlsmål bedre. Det handler også om at finde den helt rigtige udregningsmodel for, hvilke egenskaber der skal vægtes højest i kåringsbedømmelserne af den islandske hesterace.

I hans artikel ”Ideas for revised weighting of the trait in total score” kan man læse hvorfor og se en figur, der viser et forslag til, hvordan de forskellige egenskaber skal vægte i procent på den totale score fremover. I artiklen fremgår blandt andre følgende begrundelser for at ændre vægtningen:

• Hestens gangartskapacitet er det vigtigste aspekt ved den islandske hesterace. Den procentvise faktor, hvormed rideegenskaber tæller i den totale score, foreslås derfor hævet (se figur 1).

• Udformningen af hestens ryg og kryds, og specielt højdeforskellen mellem det nederste punkt på ryggen og mankekammen, er ifølge den nyeste forskning afgørende for hestens gangartskapacitet. Den procentvise faktor, hvormed ryg og kryds tæller i den totale score, foreslås derfor hævet (se figur 1).

• I forhold til rideegenskaber foreslås det at tillægge grundgangarterne en højere vægtningsgrad. Tølt dog med den højeste procentvise vægtning eftersom tølten er en nøglegangart hos den islandske hest. Samtidig foreslås det at sænke vægtningsgraden af sind. Begrundelsen lyder, at hestens sind er et af de vigtigste træk ved den islandske hesterace, men det er også den sværeste egenskab at vurdere med god sikkerhed. Ved at hæve vægtningen for, hvordan karakteren for skridt tæller, er tanken, at der lægges mere vægt på hestens evne til afslapning, hvilket igen er et vigtigt aspekt af at kunne vurdere hestens sind.

En bedre ridehest

I revideringen af kriterierne for bedømmelse af rideegenskaber er der tale om at lægge øget vægt på lethed, selvbæring, eftergivenhed, evnen til samling og takt i gangarterne. I forslaget er der også indarbejdet en tanke om, at det skal være muligt at kunne vise hestens gangartskapacitet, fx at hesten vises i tølt for løse tøjler, i overgange og i temposkift. I visse tilfælde kan der også være tale om, at der stilles forskellige krav til de yngste heste i opgavedele som tølt, galop og tempo.

– Det overordnede mål med alt dette er at opdrætte en bedre ridehest, der kan udføre de opgaver, vi ønsker, med lethed, lyder budskabet fra Þorvaldur Kristjánsson.

Det bliver interessant af følge udfaldet af afstemningen af forslaget i forbindelse med FEIF-konferencen 2020.

Læs også: Tølt ”op ad bakke” – mod bedre rideheste til alle

Læs også: Det bliver lettere at aflæse, hvad hesten er god til