Arkæologer har indsamlet DNA-prøver fra gamle hesteknogler for at afgøre, hvor moderne heste først blev tæmmet for 4.200 år siden. Resultatet viser bl.a. at de første hesteavlere boede på de russiske sletter og prioriterede avlsdyr med en stærk ryg og et godt sind.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature i efteråret opstod moderne tamheste sandsynligvis på stepperne omkring floderne Volga og Don, der nu er en del af Rusland. Herfra spredte de sig over Eurasien og erstattede de andre – nu uddøde – hesteslægter.
– Undersøgelsen har løst et massivt mysterium og har fundamentalt ændret vores syn på nogle af de mest betydningsfulde menneskelige migrationer i forhistorien, siger Alan Outram, bioarkæolog ved University of Exeter og medforfatter til værket til Nature.
Omstrids spørgsmål: Hvor stammer tamhesten fra?
Heste har været med til at forme menneskets udvikling ved at revolutionere transport, kommunikation og krigsførelse. Men tamhestenes oprindelse har været omdiskuteret, fordi det i modsætning til andre husdyr har været svært at finde ud af, om knoglerester tilhørte tamme eller vilde heste. Det er nu, takket være DNA-forskning, blevet nemmere.
Gennem fem år indsamlede forskerne stykker af knogler og tænder fra heste og tog mere end 2.000 prøver fra steder, hvor tamheste kunne stamme fra, fx Iberien (Sydvest Europa), Anatolien og stepperne i Vesteurasien og Centralasien.
Forskerne fik komplette gensekvenser fra 270 prøver og indsamlede informationer fra feltarkæologi til kulturel kontekst. Sådan sporede de forskellige hestepopulationer før, under og efter domesticering.
De fandt ud af, at indtil for omkring 4.200 år siden var der mange forskellige hestepopulationer i Eurasien. Derfra identificerede de, hvor den genetiske variation, som findes i moderne tamheste, udvidede sig fra.
Moderne heste opstod i Rusland
Analysen viste, at heste med den moderne DNA-profil, levede ved de vesteurasiske stepper, især Volga-Don-regionen, fra det sjette til det tredje årtusinde f.Kr.
Omkring 2200-2000 f.Kr. dukkede tamhestene op omkring Anatolien, nedre Donau, Bøhmen og Centralasien. Derefter blev de spredt over Eurasien og erstattede alle andre lokale hestepopulationer fra ca. 1500 til 1000 f.Kr. Fundet indikerer, at for omkring 4.200 år siden begyndte tidlige opdrættere at avle heste i et større antal for at opfylde stigende krav til hestebaseret mobilitet.
I øvrigt red mennesker sandsynligvis, før de begyndte at bruge hestene som trækdyr. De første stridsvogne dukkede nemlig først op omkring 2.000-1.800 f.Kr.
Migrerede alligevel ikke på hesteryg i bronzealderen
Resultaterne af forskningen udfordrer eksisterende antagelser om hestes rolle i nogle tidlige menneskelige migrationer. Man ved, at der foregik massive migrationer fra de vesteurasiske stepper til Europa i løbet af det tredje årtusinde, bronzealderen. Det er hidtil antaget, at de rejsende red på heste. Men den nye undersøgelse tyder på, at det alligevel ikke var tilfældet. For på det tidspunkt var der blot få forfædre til tamheste uden for de vesteurasiske stepper.
Avl af stærk ryg og et godt sind
Holdet studerede også genetiske varianter, der blev almindelige i moderne tamheste fra slutningen af det tredje årtusinde f.Kr. Det ser ud til, at de tidlige avlere foretrak heste med stærk ryg og et godt sind, fortæller Ludovic Orlando, der står i spidsen for forskerholdet:
– To varianter af GSDMC- og ZFPM1-generne blev udvalgt tidligt under domesticeringsprocessen. Det letter sandsynligvis tæmning, øger stressresiliens og giver heste en stærkere ryg. Disse egenskaber kan forklare, hvorfor den nye hestetype havde global succes.
Kilde: Nature
