Vi tester: Ridetur i Lille Vildmose

Af: Kristina Christensen

Foto: Kristina Christensen

01 juli 2019
Members only
Tema

TÖLT tester – sådan kan adgang for hestefolket se ud

TEMA: RIDESPOR & ADGANG TIL NATUREN

Kragerne vender. Du må fortsætte til fods og på cykel – men må du også, når du er til hest? I dette tema sætter TÖLT fokus på de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i forhold til at færdes i det åbne land på hesteryg.

Her ser vi på ridendes adgang til Lille Vildmoses Mellemområde helt lavpraktisk? Hvorfor er der overhovedet et hegn her? Og betyder adgang for hestefolket også adgang overalt i det store fredede område? TÖLT har sat projektleder i ridespor-Danmark Tove Urup Madsen og Skov- og landskabsingeniør og Jens Vinge stævne den nordjyske natur.

 

Mindre end en halv times kørsel fra Aalborg ligger Danmarks største landfredning, Lille Vildmose. Et stykke dansk vildmark på 7646 hektar med en imponerende og uberørt natur. Her findes den sjældne naturtype højmose. Eller rettere sagt den rest, der er tilbage.

Den centrale del af Lille Vildmose kaldes Mellemområdet. Her er der udsat elge og krondyr for at påvirke vegetationen på en dynamisk måde. Alligevel og på trods af fem færiste og 30 kilometer hegn kan folk til hest og med hestevogn uhindret passere gennem særlige adgangslåger, uden at dyrene slipper ud.

Naturgenopretning i Lille Vildmose

Elgene og krondyrene blev udsat i Lille Vildmose som led i et stort EU-naturgenopretningsprojekt med samarbejdspartnerne Aalborg kommune, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen. Baggrunden var en fredningskendelse fra 2007.

Mellemområdet led under årevis intensiv afvanding til både græsningsarealer og tørveindvinding. Noget nær det værste en højmose kan udsættes for. For så etablerer træer som birk sig, og de sluger både lys og vand fra de spagnum-mosser, der bygger højmosen op som en gigantisk vandhoppepude ovenpå den oprindelige havbund.

Krondyr og elge er naturens svar på våben, der bekæmper birk og andre uønskede vækster i en medtaget højmose. De spiser nemlig op til cirka 20 kilo grene, kviste og bark og bidrager derfor til, at området forbliver en mosaik af lysåbne partier med områdevis bevokset krat.

En indhegning af Mellemområdet i forbindelse med naturgenopretningsprojektet var derfor en nødvendighed for at sikre, at dyrene forblev i et bestemt område.

Skov- og landskabsingeniør i Aalborg kommune Jens Vinge ved én af lågerne ind i Mellemområdet, så ridende kan komme ind i området på trods af færiste.

 

Men selvsagt var hegningen et stort indgreb for den lokalbefolkning, der lever ved og omkring Lille Vildmose, fortæller Skov- og landskabsingeniør i Aalborg kommune, Jens Vinge. Han kender Lille Vildmose rigtig godt. Som ansat i Aalborg kommunes By og  Landskabsforvaltning er han medansvarlig for, at Aalborg kommune overholder sin forpligtelse som drifts- og tilsynsansvarlig både i de kommunale skove og i privatejede fredede områder. Hovedparten af Mellemområdet i Lille Vildmose ejes af Aage V. Jensen Naturfond.

-I forbindelse med naturgenopretningsprojektet var hegningen én af flere delopgaver for mig. Jeg skulle have aftaler med entreprenører i hus og sørge for, at selve arbejdet med hegningen blev udført, forklarer han og uddyber:

-Det er fredningskendelsen, der siger, at der kan udsættes oprindelige danske dyrearter, så det er faktisk den, der lukker op for udsættelse af krondyr og elge, men det kræver, at der bliver hegnet, for de kan ikke færdes i frit. Dyrene skal gå i et afgrænset område, for at den ønskede effekt opnås.

Men hvordan kommer vi så derind?

Indhegningen omkranser et 2100 hektar stort område mellem de to store skove – Høstemark Skov i nord og Tofte Skov i syd. Men folk der færdes i området skal, ifølge fredningskendelsen, fortsat have uhindret adgang til Mellemområdet. Det ville sige, at Aalborg kommune som myndighed skulle sikre, at kørende og gående fortsat har fri og uhindret adgang trods hegnet.  forklarer Jens og tilføjer:

-Allerede fra starten var vi opmærksomme på, at det også gjaldt ridende og hestevogne. Grus og asfaltvejene er offentlige, og derfor var det et must i arbejdet med indhegningen at få skabt gode adgangsforhold for hestefolket. Så da vi etablerede fem færiste, etablerede vi også hestevogns- og publikumslåger i tilknytning til dem.

TÖLT har taget projektleder for Ridespor-Danmark, Tove Urup Madsen med ud for at opleve adgangsforholdene for ridende i Lille Vildmose. Hun og Sleipnir fra Birkegården rider gennem en låge ved siden af  én af de fem færiste, der er etableret ved samtlige offentlige veje ind og ud af Lille Vildmoses Mellemområde.

 

-Det er klart, at vi som kommune havde et stort ønske udadtil om at orientere om baggrunden for hegningen og tage hensyn til lokale ønsker. Om at få feedback fra lokalbefolkningen. Simpelthen for at være klædt ordenligt på. På borgermøder gav lokale ryttere og hestevognsfolk også udtryk for, at de var noget betænkelige ved, om de nu fortsat havde uhindret adgang. Der var også telefoniske henvendelser og mailhenvendelser.  Men man kan sammenlagt sige, at deres tilsagn understøttede de idéer, vi allerede arbejdede med på tegnebordet, og de bestyrkede blot behovet, fortsætter han og supplerer:

-I praksis løste vi udfordringen med at finde formatet på de rette låger ved at tage en kopi af de over to meter høje og fire meter brede arbejdslåger, der også skulle etableres i hegnet, for at lodsejerne fortsat kunne komme ind i området med maskinel i driftsøjemed.

Porten er åben. Kurt Kjeldsen, der bor i lokalområdet, er taget med TÖLT på testtur. Han kan uhindret passere forbi færisten med sit tospand. Solcellen til venstre søger for, at der lyder et elektrisk alarmsignal, hvis porten står åben i mere end ti minutter. Der skulle jo helst ikke slippe elge ud af området.

 

Kun krav på adgang på offentlige veje?

I tilfældet Mellemområdet i Lille Vildmose har ridende og hestevognskørende altså god adgang til de offentlige asfalt- og grusveje. Men hvordan forholder det sig på de afmærkede vandrestier, der i området? Spørgsmålet melder sig, da Tove får øje på en afmærket vandresti ved siden af den store hestevognslåge. Her har Aage V. Jensen Naturfond ikke skiltet med ridning forbudt. Må vi ride væk fra Mellemområdets offentlige asfalt- og grusveje?

Her melder tvivlen sig. Skiltet i midten står ved en sti, der fører væk fra den offentlige asfaltvej. Der er ikke skiltet med ridning forbudt. For folk, der  kommer hertil på ferie med deres heste, ser det ud som om, det er tilladt at ride ind her. I princippet har ridende adgang, men er man det mindste i tvivl, lyder anbefalingen at lade være og i stedet kontakte lodsejer.

Tove kommer på banen.

-Det betyder ifølge adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven i praksis, at her er der adgang med hest, siger hun til Jens og peger.

Jens trækker lidt på det, men Tove fastholder sit synspunkt.

-Lodsejer har jo ikke skiltet med, at det er forbudt at ride ind dér, siger hun.

Jens forklarer, at han med sit kendskab til naturforholdene i Lille Vildmose vil finde det uklogt at ride væk fra de offentlige veje. Underlaget kan være usikkert, siger han.

-Men hvis man tager sin hest med på ferie her, så har man ikke det samme lokalkendskab, som dig. Og her er et eksempel på, hvor det vil være muligt og rigtig smart for dig, som ansat i Aalborg kommune, at gå ind på hjemmesiden for projekt Ridespor-Danmark og indtegne en sikker riderute. Det vil være en helt naturlig forlængelse af de adgangsforhold, der er her for hestefolket. Og helt klart også i lodsejers interesse, siger Tove til Jens.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Hvad mener lodsejer Aage V. Jensen Naturfond?

 

Vi møder en skiltepæl til venstre for én af de fem adgangslåger, hvor der ikke er skiltet med ridning forbudt. I princippet har vi adgang som ridende. Hvordan stiller du som driftsleder i Lille Vildmose dig til det konkrete eksempel?

-Vi er opmærksomme på de manglende skilte og vil snarest muligt følge op på det. Der vil blive skiltet med rideforbud på dette og andre steder. Det er korrekt, at hvis der ikke er skiltet, så kan man i princippet færdes på disse stier til hest.

Har Aage V. Jensen Naturfond overvejet skiltning, der forbyder ridning på stier i Mellemområdet? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

-For Aage V. Jensen Naturfond, der er den største lodsejer i Mellemområdet, handler forbuddet mod ridning på visse stier om flere aspekter. Dels handler det om at adskille forskellige brugergrupper på stier, der er relativt smalle. Nogle mennesker er bange for heste og på relativt smalle stier, kan det være vanskeligt at adskille eksempelvis fodgængere og ridende. Derudover er et vigtigt aspekt det slid, som hestenes tråd alt andet lige forårsager. Nogle stier i Mellemområdet forløber på enten meget våd og sårbar jord eller ligefrem på dæmninger, der holder vand tilbage i gamle tørvegrave og lignende – disse tåler ikke langvarig påvirkning fra ridning.

Kunne du forestille dig at du vil bruge kortværktøjet til at indtegne et ridespor, der viser, hvor heste er velkomne i Lille Vildmoses Mellemområde på Ridespor-Danmarks hjemmeside?

-Det kunne jeg sagtens forestille mig. Jeg kender ikke kortværktøjet, men vil gerne dykke ned i det. Vi ønsker fra fondens side at byde alle naturbrugere velkommen, blot er der som nævnt nogle steder, der ikke er egnede til ridning. Mellemområdets grus- og asfaltveje er man dog mere end velkomne til at benytte, hvis man fra hesteryg ønsker at opleve Lille Vildmoses fantastiske natur.

OM RIDESPOR DANMARK

Dansk Islandshesteforening har igennem mange år haft adgang til ridning i naturen som politisk mærkesag. Derfor var det også en milepæl, da Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ride Forbund i 2017 udpegede Dansk Islandshesteforening til at varetage et projekt, hvis formål er at øge adgangen til at færdes til hest i naturen. Projektet fik navnet Ridespor-Danmark.

Med projektet fulgte en bevilling med bidrag fra alle tre forbund til at ansætte en projektleder. Tove Urup Madsen står i spidsen for at oplyse om og eksekvere projektets mange delmål.

Udover organisering af natur- og motionsryttere, herunder oprettelse af ridelaug, arbejder Ridespor-Danmark også med:

  • Udarbejdelse af et kortværktøj, der viser ridespor over hele landet
  • Uddannelse af ridesporsfrivillige
  • Politisk arbejde, der skal forbedre adgangsmulighederne for ridende blandt andet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Friluftsrådet.
  • Sekretariat for offentligt ER-FA-netværk, hvor man kan dele erfaringer

Artiklen er en del af temaet “En fælles sag” hvor TÖLT i juli 2019 sætter fokus på de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i forhold til at færdes i det åbne land på hesteryg.

Vi tager til Naturmøde og møder Dansk Islandshesteforening og Ridespor-Danmark i friluftsrådets telt. Her kigger man langt efter bedre ridemuligheder i naturen samtidig med, at natur- og motionsryttere synliggøres blandt hundredevis af andre naturinteressenter.

Temaet ser også på, hvordan du på en hjemmesiden ridespor-danmark kan dele dine lovlige ridespor med andre ryttere og selv gå på opdagelse efter nye rideruter rundt i landet. Og endelig tester vi, hvordan en adgangslåge virker. Sådan helt lavpraktisk i Lille Vildmose.

 

Relaterede artikler