Fra stuevinduet kan Henrik Gehrt, 53, følge med i, hvad Kiljan fra Fløjgaarde og de tre andre heste laver på marken. Den brunbrogede vallak stråler i solskinnet. Høj, stærk og velrejst. I sin muskelsætning minder han om en westernhest eller en statue af en stridshest. Rund, kraftig bagpart. En massiv front, hvis svulmende muskler kan gøre enhver menneskelig bodybuilder misundelig.

Henrik og Kiljan ved Nøkkvis sensommerstævne. Her vandt de T5.

Kiljan ser ud til at være helt klar til sit livs andet alridstævne i weekenden. Det samme gælder ejeren, der til daglig er sektionschef i forsvaret med rang af major og bor udenfor landsbyen Skelhøje syd for Viborg.

– Jeg glæder mig, for jeg kan rigtig godt lide Alrid. Jeg fornemmer, at Kiljan også synes, at det er sjovt, fortæller Henrik, der er den ene af blot tre mænd (og 45 kvinder), som deltager ved DM i Alrid i weekenden.

Man hjælper hinanden

– Der er god stemning. Man hjælper hinanden, giver gode råd og bakker hinanden op. Jeg kan godt lide den kultur, og så er alsidigheden i konkurrencerne sjov. Med fem discipliner over to dage kan du fx have en dårlig dag til distanceridtet og terrænlydighed den første dag og så hente det dagen efter i de andre discipliner.

Denne gang skal Henrik ride AL3, som også kaldes let klasse. Han har deltaget i konkurrenceformen én gang før, i 2019. Det er dog kun vinderen af AL1, den svære klasse, der får titlen danmarksmester. Her er Henrik og Kiljan potentielle deltagere i fremtiden.

– Mit mål er at ride AL2 (middelsvær) i 2022 og AL1 helst i 2023 – ikke senere end 2024.

Med det fokus, han lægger i træning af sig selv og hesten, virker det som en realistisk ambition. Hustruen Barbara vil på sigt også gerne deltage i Alrid, så parret rider og forbereder sig sammen.

– Det koster tid og penge – resurser – at ride, men vi er begge heste- og islændermennesker. Derfor er vi enige om, at det er dét vi bruger vores resurser på.

Vi rider fire gange om ugen: onsdag, torsdag, lørdag og søndag. I højsæsonen rider vi også mandag.

 Træning i naturen og på banen

Typisk træner Henrik og Barbara gangarter og lydighed to gange om ugen. I weekenderne er der naturridning og pulstræning på programmet.

De være, at de kører ud til det nærliggende Finderup Øvelsesterræn og træner hestenes for- og bagpart ved at ride i bakker. Det kan være intervaltræning, distance (fx 15-20 km med galopintervaller). Det kan være terrænlydighed i Kompedal Plantage, hvor Henrik har fået lov til at etablere stræk med omkring 50 forhindringer og spring, som man kan øve sig på.

Dagligdagens træningspas bygger ekvipagerne op mentalt og fysisk. Samtidig er der masser af plads til hygge og samvær.

Intuitiv tilgang

– På en måde ser jeg Kiljan som en atlet, der skal bygges op med muskler, smidighed, teknik og større udholdenhed. Ligesom jeg gør med mig selv ved at træne crossfit. Jeg går op i, om han er stærk. Om hans pels skinner. Om han har lys i øjnene, ikke er for fed og bare virker godt tilpas. Foderet skal også være i orden. Han går på græs 24/7, får roepiller, mineraler, tang, hybenpulver og kraftfoder hver dag, fortæller Henrik, mens han ser ud ad stuevinduet på hestene.

Henrik Gehrt og hustruen Barbara rider begge to. Barbara vil også gerne deltage i Alrid på sigt.

– Det lyder ambitiøst, men det er altså totalt low. Jeg har ingen professionelle træningsprogrammer eller den slags. Jeg bruger et stopur og følger min intuition for at fornemme, om han har det godt, er veloplagt og øger sin styrke i et naturligt tempo. Hvis han en dag mangler energi, hygger vi bare sammen og tager en skridttur i skoven. Det er der også plads til. Selve konkurrencen tager jeg som en god oplevelse, vi har sammen. Det skal være sjovt og overskueligt for både mig og hesten.

Schenkelvigning er vores udfordring

For at træne Kiljan og sig selv i gangartsridning og lydighed, får Henrik undervisning af en dygtig dressur- og islandshesterytter. Det er ekvipagens svageste punkt, fortæller han:

–  Vi springer 80-90 cm. forhindringer uden problemer, så der er vi allerede klar til den svære klasse. Men vores svageste punkt er at knække koden til gangarter. Kiljan er ikke nogen gangartshest. Han er travstærk firgænger, så det har taget et par år at få ham til at tølte taktfast i flere tempi.

Schenkelvigninger skal vi også have meget bedre styr på. Det får vi vinteren til at gå med.

Fra 185 cm varmblod til islænder

Henrik havde redet store heste gennem 25 år og bl.a. deltaget i jagter, da han købte den dengang 5-årige vallak, som blev redet til i påskeferien og taget med på Dansk Islandshesteforenings aktivitetsuge, Kompedal, i sommerferien 2017. En udfordring, som den unge hest i øvrigt var helt cool med.

Forinden havde Henrik solgt sin danske varmblodshest på 185 cm, fordi han tog en mastergrad på universitetet samtidig med, at han passede sit job i hæren. Der var ikke tid til at pusle om en stor hest.

Det var noget andet med islandske heste.

– Hele logistikken og pasningen omkring islændere er meget mere simpel, og det passede bedre ind i mit liv. Jeg troede bare, jeg skulle være naturrytter. Men så blev jeg introduceret til ALRID. Det fængede, husker Henrik og tilføjer:

– Jeg er nok også heldig med, at jeg har sådan en alsidig hest.

Har du et godt råd, hvis man vil begive sig ud i at ride Alrid?

– Det er bare med at kaste sig ud i det – og ride og træne alsidigt. En god idé er at tage med til arrangementer som fx Toppurs Offroad Stævne eller andre lignende ting. Alle kan ride en AL4, hvor man kan skridte/gå over forhindringerne, men så snart du nærmer dig AL2 bliver det sværere og kræver mere målrettet træning. Det er sjovt – bare gå i gang.