Der findes 5 herpesvirustyper hos heste, men de to almindeligste, og dem vi oftest ser herhjemme, er equin herpesvirus 1 (EHV1) og equin herpesvirus 4 (EHV4). De to typer har meget til fælles, da de begge angriber luftvejene, men i tillæg til luftvejene angriber EHV1 også nervesystemet og moderkagen og forårsager derfor lammelser og aborter.

I Danmark findes EHV1 og især EHV4 vidt udbredt og mange heste har antistoffer i blodet, som tegn på, at de på et tidspunkt har været smittet med disse vira og har fået aktiveret deres immunforsvar. Typisk har symptomerne været luftvejssymptomer, og hestene har ikke fået taget prøver for at stille en diagnose. Hos mange heste vil virus, efter hesten er rask, ligge latent i lymfekirtler og nervevæv, ligesom hos mennesker med herpesinfektioner. Det betyder, at infektionen kan reaktiveres fx under stress, hvorved hestene igen begynder at udskille virus. Oftest konstaterer dyrlæger enkelte eller få tilfælde af herpesvirusinfektion, men indimellem forekommer der større udbrud især blandt ungheste, der ikke tidligere har været smittet.

Smitteveje og symptomer

Herpesvirus smitter ved dråbekontakt, når hestene fnyser eller hoster, ved direkte kontakt eller via staldinventar eller personer, der har været i kontakt med syge heste eller raske heste, der udskiller virus.

Når hestene har fået virusset i munden eller næsen, inficeres cellerne i luftvejene, og hestene får feber, næseflåd og hoste. Herefter kommer virus i lymfeknuder og i blodbanen og forårsager en såkaldt viræmi. Hvis hesten er smittet med en EHV 1, er der, ud over luftvejene, risiko for infektion af blodkarrene i hjernen eller blodkarrene i moderkagen, hvis det er en drægtig hoppe. Risikoen for dette er højere ved nogle typer EHV 1 end andre. Hvis blodkarrene i hjernen inficeres opstår det, vi kalder herpes-lammelse, hvor hesten bliver stiv eller svag i bagparten, i værste tilfælde falder og ikke kan rejse sig og må aflives. Hos hopper, hvor moderkagen inficeres ses død- eller svagfødte føl.

Inkubationstiden er to til ti dage for både EHV1 og EHV4, og smittede heste udskiller virus i cirka en uge efter, at de første luftvejssymptomer optræder. Efterfølgende kan mange heste begynde at smitte igen på et hvilket som helst tidspunkt i livet, hvis de fx udsættes for stress, hvorved den latente infektion i lymfeknuder og nervevæv aktiveres. Hestene behøver ikke at blive syge i forbindelse med, at de udskiller virus på denne måde.

Diagnose

Enhver hest med feber og/eller luftvejssymptomer har potentielt en herpesinfektion. For at stille diagnosen er det nødvendigt at udtage en svaberprøve fra næsehulen og indsende til test på et laboratorie. Det samme gælder aborterede fostre, hvor man indsender enkelte organer. Svaret foreligger typisk i løbet af tre-fire dage for næsesvaber og lidt længere for fosterorganer.

Behandling

Herpesinfektioner kan ikke behandles, da virus ikke kan bekæmpes med antibiotika. Hvis hesten oven i virusinfektionen får en bakteriel infektion, kan det blive nødvendigt at behandle denne med antibiotika. Derudover kan man sænke feberen med smertestillende for at give hestene bedre æde og drikkelyst.

Forebyggelse

Man kan vaccinere mod EHV1 og EHV4. Vaccinen, der er godkendt i Danmark, er en kombinationsvaccine, der beskytter både mod EHV1 og EHV4.

Ifølge producenten beskytter vaccinen ikke altid fuldstændigt, men mindsker som minimum symptomer og virusudskillelse.

For at beskytte mod luftvejsinfektion gives to basisvaccinationer med fire til seks ugers mellemrum og herefter vaccineres hvert halve år. For at beskytte hopper mod virusabort vaccineres disse desuden i femte, syvende og niende drægtighedsmåned.

Ud over vaccination bør man følge almindelige retningslinjer for at undgå smitte. Det betyder, at vi har et stort ansvar overfor hinanden i forbindelse med, at heste samles. Stævner, kåringer og andre begivenheder hvor heste fra forskellige stalde mødes, er højrisikosteder i forhold til at sprede smitte. Derfor er det yderst fornuftigt, at DI har krav om, at man på tro og love erklærer, at der ikke har været syge heste i den stald, man kommer fra, i minimum tre uger. Overholder alle dette, vil risikoen for, at forskellige smitsomme sygdomme spredes være lille.
På samme måde kan man beskytte sin besætning ved at holde nye heste i besætningen adskilt fra de resterende heste i tre uger. For mange er dette ikke en praktisk mulighed, men i så tilfælde bør man sikre sig, at der ikke har været syge heste i den besætning, hesten kommer fra i tre uger forud for flytning.

Forebyggelse under udbrud

Hvis man bor i et område, hvor der er et igangværende herpesudbrud, bør man dagligt tage temperatur på alle heste i besætningen, og hvis én eller flere heste får temperatur over 38,2, bør stalden undgå kontakt med andre hestebesætninger, indtil det er be- eller afkræftet, om det drejer sig om herpes.

Hvis det afkræftes, og der ikke er andre symptomer hos hestene i stalden, kan stalden åbnes igen. Hvis det bekræftes, at det drejer sig om herpes, eller hvis der optræder andre symptomer på smitsom sygdom som feber, hoste, snot med mere, bør karantænen opretholdes, og hestene monitoreres for symptomer. En stald bør først åbnes tre uger efter, at der ikke længere optræder symptomer eller har været målt temperatur over 38,2 grader.

Er udryddelse mulig?

At udrydde herpesvirus i Danmark er et urealistisk mål, da både EHV1 og EHV4 findes udbredt i vores hestehold. Fordi vi ikke kan screene hestene for, om de er latent inficerede, er det umuligt at forhindre nye tilfælde. Det ville kræve, at vi aflivede alle heste med antistoffer mod sygdommen, hvilket er op i mod 80 procent af alle voksne danske heste.

Herpesvirus er altså noget, vi skal leve med, og i den forbindelse skylder vi at passe på vores egne og andres heste ved at være ærlige om, hvorvidt vi har tegn på sygdom i stalden og undlade at deltage i samlinger, hvis det er tilfældet.